Mere virksomhedspraktik og mindre opkvalificering til de ledige. Det bliver konsekvensen, når den nye erhvervs- og iværksætteraftale skal finansieres, fortæller arbejdsmarkedsforsker.
Mindre uddannelse og arbejdsløse, som lades i stikken ude i kommunerne.
Det bliver konsekvensen af den nye erhvervs- og iværksætteraftale, som blev indgået i weekenden. Det mener Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
Det er regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som står bag aftalen, der blandt andet skal gøre det nemmere at investere i aktier. Men pengene kommer fra besparelser på beskæftigelsesindsatsen.
Fra 2019 får kommunerne 870 mio. kr. mindre til til at hjælpe arbejdsløse, da der bliver lavet om på, hvilke udgifter kommunerne kan få betalt tilbage hos staten.
I dag refunderer staten nemlig op til 50 procent af kommunernes udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb. Fremover vil ansvaret for at finde penge til den slags aktiviteter være overladt fuldstændig til kommunerne selv.
Ikke den rette løsning
Det betyder ifølge Henning Jørgensen, at ledige, der har brug for netop vejledning, opkvalificering eller mentorforløb, ikke længere vil få det, fordi kommunerne fremover vil prioritere det billigere aktiveringstilbud, virksomhedspraktik.
- Mere praktik i virksomhederne er ikke løsningen. For hvis ikke man har kvalifikationerne til et givent arbejde, så får man det ikke. De svageste grupper, hvor man ser sociale problemer og sygdomme, bliver i stedet udsat for garderobeopbevaring, siger Henning Jørgensen.
På grund af økonomi er det eksempelvis læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser, der kan ryge til fordel for virksomhedspraktik.
- Man kan frygte det værste på grund af kommunernes økonomiske problemer. Derfor frygter jeg også, at de mennesker, som har brug for en langsigtet indsats, ingen hjælp får fremover, siger han.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Som arbejdsløs har man pligt og ret til at deltage i aktivering.
Der er tre former for aktivering:
- Virksomhedspraktik
- Job med løntilskud
- Vejledning og opkvalificering
Under tilbud om vejledning og opkvalificering hører blandt andet:
- Korte erhvervsrettede uddannelsesforløb.
- Danskundervisning eller forløb, der mest indeholder danskundervisning.
- Er man fyldt 25 år og uden nogen ungdomsuddannelse, har man ret til et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test viser, at man har brug for det.
- Er man fyldt 30 år, og uden nogen erhvervskompetencegivende uddannelse, har man ret til en realkompetencevurdering.
Det er aktiveringstilbuddene vejledning og opkvalificering, som Henning Jørgensen, der er professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, frygter, at kommunerne vil nedprioritere.
Kilde: Faaborg Kommune
UDVID 
Ledige parkeres uden tilbud om aktivering
I løbet af 2016 har 16.565 kontanthjælpsmodtagere over hele landet hverken deltaget i aktiveringstilbud eller modtaget mentorstøtte.
Andre kontanthjælpsmodtagere har passet sig selv i endnu længere tid. 6.332 har i to år ikke deltaget i praktik, vejledning, opkvalificering eller anden aktivering, der kunne bringe dem tættere på job. Derudover har 2.791 kontanthjælpsmodtagere ikke deltaget i kommunale tilbud i tre år.
Det er disse grupper, som ifølge Henning Jørgensen vil vokse voldsomt i fremtiden, og ifølge ham, er det netop de grupper, som har mest behov for vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb, der lades i stikken.
Men den dystre profeti, som Henning Jørgensen kommer med, går ikke i opfyldelse. I hvert fald ikke, hvis står det til Dansk Folkeparti, som er et af partierne bag aftalen. Heller ikke selvom man her erkender præmissen i Henning Jørgensens kritik.
- Det er rigtigt, at vi vil have kommunerne til at gå ind ad nogle andre døre, hvor de får mindre refusion. Det kan være i virksomhedspraktik, hvor det ofte giver en fordel at få foden inden for i forhold til en videre ansættelse, siger Hans Kristian Skibby, der er erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, og fortsætter:
- Men Henning Jørgensen kan have en pointe i, at kommunerne måske nedprioriterer de svage borgere, men her er det kommunernes opgave at sørge for, at det ikke sker. Det ligger hos kommunerne siger han.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er enig i, at planen vil give nogle andre tilbud. Men han mener, at det er godt med virksomhedspraktik.
- Det bliver nogle andre tilbud med mere fokus på at få folk i job. Vi lægger op til flere virksomhedsrettede tilbud. Det er helt afgørende i en situation, hvor der er enorm mangel på arbejdskraft, at vi gør vores ypperste for, at folk kommer ud og får en virksomhedsrettet indsats, der gør, at man kan være med til at bidrage på arbejdsmarkedet.
KL vil drøfte aftale med regeringen
Hos Kommunernes Landsforening ønsker man ikke at svare på spørgsmål, men henviser i stedet til den pressemeddelelse, som de sendte ud i forbindelse med vedtagelsen af aftalen:
”Mange kommuner har efterlyst et enklere system, hvor kommunerne i højere grad selv kan prioritere indsatsen for de ledige. Hvis vi fremover i højere grad bliver kompenseret for vores udgifter via bloktilskuddet frem for driftsrefusion fra staten, vil det bidrage til den efterspurgte forenkling. Vi forventer også, at et forenklet system fremover vil gøre det nemmere at målrette aktiveringen, end det er tilfældet i dag. Men nu ser vi frem til at drøfte de nærmere detaljer i omlægningen med regeringen,” står der samt:
"Vi ser meget frem til regeringens bebudede udspil til forenkling af hele beskæftigelsesindsatsen. Det er helt afgørende for, at kommunerne kan levere en endnu bedre indsats til gavn for både virksomheder og ledige.”
- Derudover har vi ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver KL i en mail til Avisen.dk.