Pensionsalderen kan hæves til det uendelige, men det gør ingen forskel, hvis der ikke er nogen job til arbejdsløse ældre. 

Det blev pludselig samtaleemnet under dagens pensionsdebat på Folkemødet hos Ældresagen. Det var de store kanoner i form af LO-formand Lizette Risgaard, direktør for Ældresagen Bjarne Hastrup, direktør for Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad, finansordfører Benny Engelbrecht (S) og finansordfører Joachim B. Olsen (LA), der stod klar til at debattere, hvordan man sikrer, at danskerne kan holde længere tid.

Men da en frustreret borger fik ordet, blev samtaleemnet pludselig arbejdsløse ældre. Han var blevet fyret som leder for to år siden, da to firmaer fusionerede, og har siden kæmpet en brav kamp for at få en fod tilbage på arbejdsmarkedet.

- Det er utrolig vanskeligt. Jeg står med data fra Jobindex, der viser, at 500 ledige i alderen 50-60 år ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet igen. Vi vil så gerne arbejde. Jeg har søgt over 200 job i løbet af det sidste år over hele landet, sagde han til spredt mumlen og fortsatte:

- Der er bare ikke nogen, der vil hyre en leder i slut halvtredserne. Det der med, at der er mange på 60 år, der gerne vil arbejde længere, det tror jeg på. Der er bare ikke nogen, der vil have os, rasede han videre.

Ifølge tal fra Jobindex er der noget om snakken. I 2015 kom næsten halvdelen af nyledige danskere i arbejde efter et år. For danskere i aldersgruppen 60-64 var blot 28 procent kommet i arbejde efter et år.

Arbejdsgiverne har et kæmpe ansvar

Bjarne Hastrup greb hurtigt stafetten og påpegede, at kombinationen af en døende efterlønsordning og højere pensionsalder er en farlig cocktail. 

- Arbejdsgiverne har et kæmpe ansvar i det her samfund. De gjorde alt, hvad de kunne, for at komme af med efterlønsordningen. Den er kvalt. Der er 80.000 tilbage nu, og på lang sigt bliver der måske 10-20.000 tilbage på efterløn. Den kunne i hvert fald måske have lindret smerten lidt, sagde han.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er en højere pensionsalder dog løsningen for arbejdsløse ældre. 

- Efterhånden som folkepensionsalderen bliver sat op, er der også flere år tilbage på arbejdsmarkedet for en som dig på 58. Så kan arbejdsgiveren se, at det er ikke en, som går på efterløn som 61- eller 62-årig. Det er faktisk en, der bliver på arbejdsmarkedet i 8-9-10 år, og så vil attraktionen ved at ansætte en som dig alt andet lige stige, sagde Jacob Holbraad til den oprørte borger.

Lizette Risgaard påpegede også, at arbejdsgiveren må sørge for, at der er plads til ældre, der mister deres job.

- Jeg tror, du har en pointe i, at det er svært. Når man kan skrive 200 ansøgninger: Jamen så er der jo et eller andet galt, når man ikke kan komme ind, sagde LO-formanden og slog ud med armene mod den arbejdsløse borger.

Selvom Socialdemokratiet stemte for Velfærdsreformerne i 2006 og 2011, mener finansordfører Benny Engelbrecht, at ansvaret for arbejdsløse ældre ligger hos arbejdsgiverne. Aftalerne betyder, at pensionsalderen skal stige med middellevetiden for danskerne fra 2022.

Også selvom den stigende pensionsalder betyder, at man kan se frem til flere år på kontanthjælp, hvis man mister sit arbejde i en sen alder, før man kan nyde sit otium.

"Vi kan ikke føre politik på baggrund af enkeltsager"

Joachim B. Olsen udviste forståelse for den arbejdsløse borger, men påpegede, at man må se på det store forkromede billede.

- Du kan altid finde konkrete eksempler, men som politiker kan vi jo ikke føre politik ud fra enkeltsager. Der må vi kigge på, hvordan udviklingen i samfundet er generelt. For ældre er den meget, meget positiv. Det er for de plus 60-årige, at beskæftigelsen stiger hurtigst, og ledigheden er lavest. Det er rigtig, at bliver man afskediget eller mister man sit arbejde, så er man længere tid om at finde et nyt, men det er ikke sådan, at det ikke sker. Jeg tror, man er gennemsnitligt tre uger længere om at finde et ny beskæftigelse, sagde han.