Det er afgørende for ledige kontanthjælpsmodtagere, at de kan se meningen i deres virksomhedspraktik. Ellers er der risiko for, at praktikken ikke får den ønskede effekt, viser en ny undersøgelse.
Regeringen varsler besparelser og ændringer i beskæftigelsesindsatsen, og det vil sende endnu flere arbejdsløse i virksomhedspraktik.
Men virksomhedspraktikker virker ikke altid efter hensigten. Faktisk kan de have den stik modsatte effekt. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Væksthusets Forskningscenter, der fokuserer på aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Her har man lavet dybdegående interview med udvalgte borgere, der enten er eller har været i virksomhedspraktik. Fælles for dem alle er, at de i dag er i job.
Charlotte Hansen er forskningschef i Væksthuset og har været med til at lave undersøgelsen.
Hun advarer mod, at virksomhedspraktikker bliver til 'endeløse aktiveringsmøller', hvor borgerne ikke har udsigt til et job i den anden ende.
Risikoen opstår, når en borger sendes ud i gentagne praktikforløb, hvor der ikke er udsigt til et job. Det virker demotiverende for borgeren at opleve praktikforløb, de ikke kan se meningen i.
- Det er tydeligt, at praktikker uden formål, virker modsat på borgerne. Det er demotiverende og giver ikke mening for den enkelte, og det er dyrt for samfundet.
- Vi får kun effekter, hvis borgerne også kan se ideen med det, og vi har en god, løbende dialog med virksomhed og borger. Man skal have de gode snakke om, hvad man har gang i og hvorfor, siger Charlotte Hansen til Avisen.dk.
Klæd de ledige på
I perioden fra 2007-2016 er antallet af aktiveringsforløb i virksomhedspraktik steget med næsten 150 procent - fra 14.479 fra 35.696. Men i samme periode er antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kun steget med tre procent, viser myndighedernes egne tal fra Jobindsats.dk.
Charlotte Hansen forklarer, at virksomhedspraktik virker, når virksomhed og borger finder sammen i det rette match. Vejen til dette er at afsætte flere ressourcer på at finde 'det gode match' mellem borger og virksomhed. Kvalifikationerne skal matches, og virksomhederne skal være bevidst om de behov, den ledige har.
Samtidig skal kommunernes jobcentre være bedre til at klæde de ledige på til at indgå i dialog med virksomheden. Det giver nemlig pluspoint på kontoen, hvis arbejdsgiveren oplever praktikanten som oprigtigt interesseret og engageret, forklarer hun.
- Man skal være god til at sige, hvad man kan holde til, og hvad der er brug for at støtte. Sige man gerne vil være der og er meget interesseret i at få et job hos virksomheden. Man skal få det sagt, men det er svært, hvis man har oplevet fem forudgående praktikker, hvor ingen tænkte på den dialog, siger Charlotte Hansen.
Undersøgelsen fra Væksthusets Forskningscenter er en del af det større Beskæftigelses Indikator Projekt (BIP).
Her har man interviewet 24 borgere, der i dag alle er i job, men som alle har været i et eller flere forløb med virksomhedspraktik. I gennem samtaler og erfaringer er man kommet frem til tre kriterier, der skal til, for at borgeren får gavn af sin virksomhedspraktik.
1. Borgeren og virksomheden skal matches individuelt. Udgangspunktet skal være, at den ledige skal i praktik i en virksomhed eller branche, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft. Herefter skal borgerens evner matches med virksomheden - både når det gælder arbejdsfunktion men også socialt og med hensyn til borgerens skånebehov.
2. Der skal være en potentiel jobmulighed efter praktikperioden. Det er ikke det samme som en jobgaranti, men der skal ikke startes praktik i en virksomhed, der fra start har meldt ud, at det ikke kan munde ud i ansættelse.
3. En løbende opfølgning for at sikre, at borgeren er i en virksomhed, hvor de kan udvikle og bruge deres kompetencer. Her skal der både være løbende kontakt med kommunen, og løbende kontakt til en person hos virksomheden.
Kilde: 'Fra udsat til ansat' - Væksthusets Forksninscenter
UDVID 
EL: Praktik er meningsløst
Regeringen vil finde besparelser for 870 millioner på beskæftigelsesområdet for at finansiere tiltag i en ny erhvervs- og vækstpakke. Man vil sløjfe kommunernes mulighed for at få refunderet halvdelen af udgifterne til vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb for ledige.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har sagt til Avisen.dk, at det vil betyde mere virksomhedspraktik.
- Det bliver nogle andre tilbud med mere fokus på at få folk i job. Vi lægger op til flere virksomhedsrettede tilbud, har han sagt til Avisen.dk.
Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, er ikke vild med med virksomhedspraktik. Det er et redskab, han kalder 'i bedste fald meningsløst'.
Han er ikke overrasket over, at undersøgelsen viser, at det langt fra er alle ledige, virksomhedspraktikken virker for.
- Alle høvles ind i det her hamsterhjul. Det er helt bevidst, at man strammer kommunernes økonomi med det ene formål, at kommunerne tvinges til at bruge de billigst mulige redskaber, siger Finn Sørensen.
Han mener, at arbejdsgiverne i højere grad skal opdrages til at fokusere på virksomhedspraktikkens egentlige formål - at få den ledige i job. Finn Sørensen mener, at større virksomheder bruger ordningen til 'billig arbejdskraft'.
- Man skal skrue ned for kommunernes trang til at sende folk i praktik. For så vil kommunerne kunne bruge kræfterne på at finde de positivt indstillede virksomheder og få nogle forpligtende aftaler op at stå, siger Finn Sørensen.
Stod det til Enhedslisten skulle vejledning og opkvalificering for ledige prioriteres højere.
DF: Mulighed for at blackliste
Aftalen om 'Erhvervs- og vækstpakken' er indgået af VLAK-regeringen, Radikale og Dansk Folkeparti. Hos Dansk Folkeparti er man klar til at kigge på, om man kan 'blackliste' virksomheder, der har praktikanter, men sjældent ansætter.
- Jeg så gerne, at kommunerne kunne sige til dem: 'Hvis I får nogle i praktik her, skal der også være mulighed for et job'. De skal ikke bare skiftes ud med andre, når praktikken er slut, siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted (DF).
Han mener, at man i højere grad skal kigge på de private virksomheder, hvor effekten af virksomhedspraktik er større end i det offentlige.
- Vores tilgang er, at vejledende opkvalificering i sig selv ikke fører til arbejde. Det er også meningsløst, hvis de bare møder op på et kontor eller jobcentret og er på et kursus om at søge job, siger Bent Bøgsted og peger på, at virksomhedspraktik er et godt redskab til at få ledige i arbejde:
- Hver eneste gang kommunerne får en i arbejde, sparer kommunen penge. Derfor er det vigtigt, at de vænner sig til at give den indsats, der giver arbejde, siger Bent Bøgsted.