Her vil Løkke tage penge: Ny plan på beskæftigelses-området

Effektiviseringer i DSB skal være med til at finansiere regeringens erhvervspakke, der sænker flere afgifter.
Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen
Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix/arkiv

Løkke-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale har søndag indgået aftale om en erhvervspakke, der blandt andet fjerner en række afgifter og indfører en aktiesparekonto, der skal gøre det nemt at investere i aktier.

Se her, hvor partierne finder pengene til pakken, der næste år koster 700 millioner kroner stigende til 2,2 milliarder kroner i 2023.

Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen

Den nuværende detaljerede styring erstattes af en mere simpel model, hvor statsrefusionen afskaffes og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne.

De kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Det bidrager med cirka 870 millioner kroner.

LO's formand, Lizette Risgaard, kalder tosset at skære i aktiveringsindsatsen.

- Problemet med finansieringen er, at man egentlig skærer i den aktive arbejdsmarkedsindsats, så man kan få billigere sodavand, nødder og alkohol, siger hun.

Råderummet

Aftaleparterne vil bruge 200 millioner kroner af råderummet i 2018 og fra 2023 500 millioner kroner årligt.

Råderummet måles som udgangspunkt som den vækst i det offentlige forbrug, der er plads til inden for en given periode.

I øjeblikket opererer politikerne med et råderum baseret på, at der skal være balance i økonomien i år 2024.

Det er under al kritik, mener Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted. 

- De nye skatterabatter skal blandt andet finansieres ved at tage penge fra råderummet, som er skabt gennem fx en højere pensionsalder. Det er klokkeklart løftebrud fra regeringen. Lars Løkke lovede klart og tydeligt, at reformerne af pensionsalderen skulle sikre, at der var råd til velfærd i fremtiden, men nu bruger han i stedet pengene på lavere skat til de rigeste danskere. Håber ikke det samme vil ske når den kommende skatteaftale er forhandlet på plads.

Budgetforbedring af DSB

Statens kontraktbetaling til DSB nedsættes i takt med effektiviseringen. Betalingen nedsættes med 207,3 millioner kroner i 2018, 250 millioner i 2019, 320 millioner i 2020 og 380 millioner i 2021.

Bidrag fra succession til erhvervsdrivende fonde

I finansloven for 2016 blev der afsat 360 millioner kroner årligt til indførelse af succession ved overdragelse af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond.

Aftalepartierne er enige om at disponere 60 millioner kroner årligt af disse midler i 2018 til erhvervspakken.

Effektivisering af den offentlige erhvervsfremmeindsats

Der skal gennemføres en forenkling og optimering af erhvervsfremmeindsatsen. Det skal som minimum reducere udgifterne med 150 millioner kroner årligt fra 2019 og frem.

Ændring af renten ved opkrævning af personers skat

Aftalepartierne er enige om at gøre det dyrere at skylde skat til staten. Restskattetillægget forhøjes, og godtgørelsen af overskydende skat nedsættes.

Dag-til-dag renten og restskattetillægget forhøjes med 0,5 procentpoint fra 2018, mens minimumsgodtgørelsen ved overskydende skat nedsættes til 0 procent fra 2018.

Det forventes samlet at give 0,1 milliarder kroner i 2018 og cirka 0,2 milliarder kroner i 2019 og frem.

Delvis disponering af grøn pulje

Med afskaffelsen af PSO-afgiften afsatte man en grøn klimapulje på i alt 375 millioner kroner. Aftaleparterne er enige om at disponere 70 millioner kroner i 2019 og 179,7 millioner kroner i 2020.

 

Kilder: Regeringen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.