Spillerne på det norske herre- og damelandshold i fodbold vil fra næste år samme økonomiske belønning for at spille på landsholdet.
Holdenes anførere, Maren Mjelde og Stefan Johansen, har underskrevet en ny landsholdsaftale gældende fra 2018, der sikrer ligeløn for landsholdsspillerne.
- Jeg er stolt over at være norsk fodboldspiller, siger Maren Mjelde til Norges Fodboldforbunds (NFF) hjemmeside.
Den nye aftale sikrer de norske fodboldkvinder en samlet lønstigning på 2,5 millioner norske kroner næste år. Samtidig har herrelandshold accepteret at afgive 550.000 kroner.
Dermed bliver der godt seks millioner norske kroner, svarende til 4,5 millioner danske kroner, til hver af de to landshold.
- Denne aftale er formentlig unik i verdenssammenhæng. Det er meget positivt, at Norge er en pioner. Det fortjener pigerne, siger generalsekretæren i NFF, Pål Bjerketvedt.
/ritzau/NTB