Nu er der gratis is i hele landet. Klokken 14 kaster Frisko vafler og ispinde i grams i deres årlige markedsføringsstunt. Det sker i landets 7-11-butikker, fortæller salgsdirektør i Frisko, Jacob Slaatorn Knudsen.
"Vi smider 60.000 is rundt i butikkerne. Det er 45.000 flere end sidste år," siger han.
Sidste år løb flere forretninger nemlig tør efter et par minutter, og det forsøger Frisko nu at råde bod på.
"De butikker, som der var mest run på sidste år, har fået op mod 800 is," forklarer han.
Det er inde i i byerne, hvor forretningerne bliver ribbet hurtigst, så her kommer lige et godt lille fif.
"Der er en del tankstationer, som også har 7-11, og her kommer de ikke lige så mange mennesker gående forbi, som der gør på strøget. De har sikkert is i noget længere tid," lyder rådet til at få gratis is fra Jakob Slaatorn Knudsen. Han vil dog ikke give nogen garantier for, hvor lang tid man kan forvente at få stillet sin fløde-sukkertørst.