Han er den slags, der kan lide sport, hvor man kan se smerten, lugte sveden, se blodet, mærke frygten, se ansigter fortrukket og næser brækket.
Boksningens mand, hvor snot og sved og blod krydser skærmen
Han er cyklingens mand, som de herrer Leth og Mader, der jubler over billedet af den lille mand mod bjerget. Det svæver rundt under loftet når ørnen fra Herning sætter verdenseliten i en asfaltsnoning i de franske alper, eller hiver efter vejret, når en verdensstjerne må hente vand i sportsdirektørens bil.
Det er menneskets kamp mod mennesket.
Men Kurt Thyboe har fået en ny passion i sin spanske bolig nær en af fodboldens følelsesmæssige højborge i Barcelona.
Teknokraternes sport: Formel 1.
En sport hvor alle menneskene bærer hjelm med visir. Hvor de alle er pakket forsvarligt ind i brandhæmmende tekstiler og kulfiber.
Han sidder vågen om natten for at følge sin helt, for det er slet ikke blodet, sveden og de brækkede næser, der får Thyboes stemme til at blive dyb og hviskende. Det er heltene.
Uden helte er sport intet. Uden store personligheder sidder man ikke vågen om natten i lyset fra tv-skærmen og ser boksning, fodbold, motorsport eller curling.
Det er heltene, der driver værket. Og de seneste to år har den spanske Formel 1-helt Fernando Alonso holdt Thyboe fanget.
- Når Fernando Alonso kører klokken fire om morgenen i Australien, så står der kraftedeme tre millioner spaniere op af sengen søndag morgen inklusiv mig selv for at se det when it happens. For to år siden dukkede Alonso – Fernando – op. Ung. 22 år. En skarp personlighed. En naiv knægt fra bondelandet. Og han begyndte og vinde og vinde, og han begyndte at køre pishamrende stærkt. Han havde nogle starter, mand, hvor han sprang eksplosivt udenom, indenom, nedenom. Han blev champ to år i træk i en vogn, der ikke var så hurtig som de andre. Han havde evnen til at presse den vogn ud over de kanter, siger Kurt Thyboe, der insisterer på heltene, som grundlaget for enhver interesse for sport.
Og den unge Alonso er lige efter Thyboes næse.
- Nu har jeg set Formel 1 i to år. Og jeg kan sige dig, der sker røverstreger. Da Schumacher i et ræs var ved at miste taget og er klar over, at Alonso kommer bagfra, der laver han sådan et nummer, hvor han smider olie på vejen, så Alonso han danser. Det er noget svineri, but it happens, siger Thyboe, der erklærer sig parat til at følge hvilken som helst sport, hvis der bare dukker en superstar op i gamet. Om det så er volleyball.
Det samme gælder for hjertesporten boksning, der møder en højdramatisk weekend i denne uge for den eneste interessante, danske bokser, der kan tiltrække Thyboes udelte opmærksomhed.
- Hvis ikke Mikkel Kessler eksiterede, var professionel boksning i Danmark nada, nada, nada. Hvis ikke Oscar De La Hoya, Floyd Mayweather og alle de der rødder eksisterede, så var professionel boksning på røven. Det er den ikke, fordi der er personligheder. Det er personlighederne, der kan træde ud af deres eget game og skabe en bred appel. Og Alonso, mand. For satan der er en personlighed så skarp, så hammerærlig, siger Thyboe og genkalder enhver dramatisk detalje fra to års intense studier af konflikterne og overhalingerne mellem den tyske megastjerne Michael Schumacher og den spanske opkomling Alonso. Hver en udskridning er lagret i hovedet. Hvert et drama sværtes til med eder.
- Det samme gælder jo tennis, mand. Vi har jo Nadal hernede. En ung, fyrig, vild latinsk satan, der går derind med buldrende overarme og håret, der slasker ned. Hold da hammer. Det er en blanding af Mick Jagger og Elvis Presley på en tennisbane. Jo, personlighederne, siger Kurt Thyboe.