Lusines store drøm er at blive tandlæge. "Jeg kan rigtig godt lide den profession," siger hun. Og så vil hun gerne have et klaver, så hun kan lære at spille musik af yndlingskomponisten armenske Aram Khachaturian.Alt det fortæller den niårige pige i en pause fra boldspillet med sin yngre søster.Lusine har store planer for fremtiden. Men på grund af et medfødt synshandicap var det lige før, at hun slet ikke fik mulighed for at gå i skole.Hendes historie viser betydningen af at hjælpe og inkludere personer med handicap. Det er mennesker som Lusine, der er i fokus, når man på søndag 3. december markerer FN's Internationale Handicapdag.Opgav at gå i skoleLusine var syv måneder gammel, da hendes farbror opdagede, at noget var galt og foreslog forældrene at få hende undersøgt af en læge. Det viste sig, at hun har et alvorligt synshandicap, der gør, at hendes synsevne kun er omkring 12 procent."Hun kan godt se fjernsyn meget tæt på, men hun kan ikke læse bogstaver, uanset hvor store de er," fortæller hendes mor Aghunik.Lusine har været igennem adskillige operationer, og flere venter. Håbet er, at hun en dag vil få en synsevne på helt op til 35 procent af det normale. Men operationerne er dyre, og familien kan kun lige akkurat få tingene til at hænge sammen. Lusines far har også et handicap, og familien lever derfor af social støtte, hvilket svarer til lidt over 900 kr. om måneden."Vi prøvede engang at sende hende i skole, men hun gik der kun i et år, fordi det ikke fungerede," forklarer Aghunik. "Men så tog vi hende til Bridge of Hopes center, og her fik både Lusine og jeg stor hjælp."Gammeldags undervisningsmetoderMission Østs lokale partner Bridge of Hope (Håbets bro) driver fire sundhedscentre i Tavush-provinsen, hvor Lusine bor. Her kan børn med handicap få hjælp med genoptræning, indlæring og rådgivning om deres rettigheder. Blandt andet står der i den armenske lovgivning, at alle har ret til skolegang. Bridge of Hope driver centrene med støtte fra den danske hjælpeorganisation Mission Øst.Men én ting er, at børnene har ret til at gå i skole. Noget andet er, om skolerne rent faktisk er i stand til at give børnene den uddannelse, de har krav på. I armenske skoler er tavleundervisning og udenadslære normen. Det gør, at elever som Lusine, der har særlige behov, ikke kan følge med.Skræddersyet læreplanMission Øst og Bridge of Hope har derfor i en årrække arbejdet med at gøre skolerne i stand til at inddrage børn med handicap i undervisningen. Senest har samtlige 82 offentlige skoler i Tavush-provinsen fået støtte fra særligt uddannede medarbejdere, og lærerne har fået metoder til, hvordan de kan inddrage børn med handicap. Desuden er der blevet oprettet forældregrupper, hvor forældre til børn med handicap deler erfaringer og taler deres børns sag hos myndigheder og i offentligheden. Alle disse tiltag er finansieret af Civilsamfund i Udvikling (CISU), der uddeler midler under det danske udenrigsministerium, og projektet er dermed finansieret af danske skatteydere.Lusine går nu i fjerde klasse, hvor hun får hjælp af en psykolog og en særligt uddannet lærer til at følge med i undervisningen. Der er blevet udarbejdet en skræddersyet læreplan for hende, og på hjemmefronten hjælper mor Aghunik hende ved at læse hele pensummet højt for sin datter."Jeg er virkelig taknemmelig over for Bridge of Hope. Hvis ikke det var for dem, ville Lusine ikke kunne gå i skole," siger Aghunik.Artiklen er skrevet af Line Højland, kommunikationsmedarbejder i Mission Øst.