Spanien var det oplagte mål. Faldt angrebet på det rette tidspunkt ville det få maksimal indflydelse på den vestlige koalition i Irak.
Det rette tidspunkt var kort før valget. Hvis man ikke kan påvirke regeringer gennem terror, så kan man påvirke folket til at vælge andre ledere. Ledere der var mod tropper i Irak.
Det var analysen i det 42 sider lange notat, som forskningslederen af den norske forsvarsforskningsenhed fandt på hjemmesiden Global Islamic Media i januar 2004.
Få måneder senere og tre dage før det spanske valg kom terroren til Europa. 191 mennesker blev dræbt og mere end 1.400 såret i den tidlige morgen-myldretid i togene ind til Madrid. Kort efter tabte den siddende spanske premierminister valget og i stedet blev oppositionen valgt på løfter om at trække spanske tropper ud af Irak, hvilket de umiddelbart gjorde.
Præcis som notatet forudsagde.
- Notatets betydning kan ikke undervurderes. Det er en uhyre sofistikeret politisk analyse, der i klare vendinger fortæller hvor og hvornår en terrorhandling vil have maksimal politisk indflydelse på koalitionen i Irak, siger Brynjar Lia, der oprindeligt fandt dokumentet.
Terroristerne, der udførte angrebet i Madrid, var meget aktive på Global Islamic Media i tiden, hvor Madrid-notatet blev offentliggjort. Derfor mener man, at det var på baggrund af notatet, at terroristerne udløste bomberne i Madrid.
En af Danmarks førende Spaniens-eksperter, tidligere dekan og nu lektor i spansk ved Københavns Universitet John Kühlman Madsen, mener, at terror aktionen havde afgørende indflydelse på det spanske valg.
- På trods af den store folkelige modstand mod, at Spanien havde tropper i Irak stod den siddende regering til at vinde valget. Jeg tror, at det, der fik valget til at tippe, dels var terrorbomberne i Madrid, og dels var den spanske regering utålelige håndtering af sagen, siger John Kühlman Madsen.
Den politiske terror
I notatet bliver den indenrigspolitiske situation i flere europæiske lande, der deltog i koalitionen i Irak, analyseret. Den anonyme forfatter vurderer, at et terrorangreb ikke ville få hverken Polen eller England til at trække tropper ud af Irak. Men at Spanien på grund af sin korte demokratiske tradition og store folkelige modstand mod krigen ville være et oplagt mål.
- I dokumentet står der, at en voldaktion mod Spanien lige inden valget vil have maksimal politisk effekt. Det er første gang, at man oplever selve timingen for terroren som alt afgørende, siger Brynjar Lia.
Notatet er en fuldstændig afvigelse fra den gængse internetpropaganda. For første gang blev der ikke brugt tid på at argumentere, hvorfor man skal udøve terror, men udelukkende på hvordan og hvornår.
- Krigen i Irak samler terrortænkerne om en fælles sag. Før Irak brugte de oceaner af tid på at debattere, hvorfor man skulle udøve terror. Nu samler de tankerne om, hvordan man skal udføre terroren. Det giver nogle helt nye muligheder for at give terroren maksimal politisk indflydelse, fortæller Brynjar Lia.