Norges håndboldkvinder viste klassen i gruppe D's sidste kamp, der var en gentagelse af sidste års EM-finale.
I Frederikshavn vandt nordmændene sikkert med 29-26 over Spanien i en direkte duel om, hvem der ville ende på andenpladsen i gruppen efter det suveræne tophold Rusland.
Allerede midtvejs i kampen tydede det på en sejr til Norge, der kunne gå til pausen med en føring på seks mål. Spanien kom aldrig tættere på et comeback end den tremålsforskel, der var mellem holdene, da kampen sluttede.
Sejren var ganske vigtig for nordmændene, der nu kan se frem til at møde Tyskland i 1/8-finalerne.
Havde nordmændene tabt eller spillet uafgjort, ville holdet være kommet på en på papiret sværere opgave mod Frankrig, men den ære tilfalder nu Spanien.
Tyskland vandt en pligtsejr på 37-19 over DRCongo og røg dermed forbi Sydkorea i gruppe C. For afrikanerne sluttede VM's gruppespil med nul point.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.