* Den koreanske halvø blev i 1910 annekteret af Japan. Efter Anden Verdenskrig i 1945, da Japan var blandt taberne, blev halvøen delt i to besættelseszoner. En amerikansk zone syd for den 38 breddegrad og en sovjetisk nord for.
* Forhandlinger om at genetablere en samlet stat på øen gik galt. I 1948 blev der oprettet to selvstændige stater, Sydkorea og Nordkorea. Inden da havde den koreanske halvø i omkring 1000 år været samlet i ét land.
* Krigen begyndte med det kommunistiske Nordkoreas angreb på det kapitalistiske Sydkorea den 25. juni 1950.
* Sydkorea fik hjælp af USA. Formelt var det en FN-styrke, men USA stod for 90 procent af styrken.
* Nordkorea blev støttet af Kina og Sovjetunionen.
* I 1951 blev der indledt fredsforhandlinger, som den 27. juli 1953 førte til en våbenhvileaftale. Frontlinjen nær den gamle grænse blev anerkendt som ny grænse mellem landene, eller våbenhvilegrænsen.
* Der er fortsat ikke indgået en fredsaftale.
* Koreakrigen kostede omkring tre millioner mennesker livet, de fleste civile.
Kilde: Den Store Danske
/ritzau/