Man tager en skefuld af verdens mindste lønforskelle, blander med verdens højeste skatter og tilsætter masser af velfærdsordninger.

Sådan lyder opskriften på en økonomisk katastrofe, hvis man kigger i mange økonomiske teoribøger.

Men de nordiske velfærdsstater fungerer fantastisk godt - med netop disse kendetegn. Nu samles 55 forskere i i den norske forskningsenhed ESOP for at finde ud af hvorfor.

– Man kan opnå gode økonomiske resultater på forskellige måder, ikke kun med USA-inspirerede institutioner som basis, siger forskningschef Kalle Moene.

 Nordisk velfærd på mode

– Erfaringerne fra Norden er et eksempel på dette. Måske må dele af traditionel økonomisk teori revurderes op mod disse, siger han.

ESOP har allerede fået mange henvendelser fra blandt andet Kina, Sydafrika, Brasilien, Indonesien og Zimbabwe, EU og FN. Den nordiske velfærdsmodel er ved at komme på mode.

Lande verden over vil vide, hvordan man får et system til at fungere som både har gavmilde velfærdsordninger fra vugge til grav, høje skatter - og høj økonomisk vækst.

Der bliver imidlertid ikke tale om reklame for den nordiske model, blot en undersøgelse af, hvorfor den mod forventning virker.

Særligt nordiske arbejdsmarked

Et af de særegne kendetegn ved den nordiske model er centrale, samlende arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, som er i kontakt med regeringen.

Det giver et arbejdsmarked med små lønsforskelle og politikere, som prioriterer fuld bekæftigelse. Højt uddannet arbejdskraft bliver dermed billig, hvilket helt klart er en konkurrencefordel for de nordiske lande.

Forskerne vil sammenligne med velfærdssystemer, der ikke virker, og sammenligne sociale forsikringsordninger, pensioner, skattesystemer og fagforeninger.

Kernen af forskerne kommer fra norske universiteter, men også forskere fra højt renomerede amerikanske universiteter som MIT, UCLA, Berkeley, New York University, Yale og Harvard deltager.

Læs mere på ESOP s hjemmeside.