Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Nakskov Mill Foods er inden for 5 år blevet en af Europas førende virksomheder indenfor produktion af flakes. Virksomheden, der leverer morgenmadsprodukter, paneringer og industriproduktion, har satset på det europæiske marked samt specialiseret sig indenfor voksende fødevaretrends som glutenfri og økologi:
"Vi holder konstant øje med den næste trend, så vi kan være på forkant med markedet," forklarer direktør Dan Jensen og uddyber:
"Selvom der i Danmark er kommet større fokus på for eksempel glutenfri i de senere år, så er det ikke her, vi oplever et vækstpotentiale, men tværtimod i udlandet, hvor man har større fokus på nicher og større velvillighed overfor nye fødevaretrends," fortæller Dan Jensen.
Det generelle fokus på nicheprodukter til hele Europa har givet pote for cerealiefabrikken, for 85% af omsætningen ligger i udlandet, primært i Europa og Mellemøsten, og det er også her, der er potentiale for vækst i fremtiden.
Lønsom vækststrategi
Regnskabet er desuden udtryk for en lønsom vækststrategi med fokus på produktion med en høj indtjeningsmargen og et bevidst fravalg af lav-indtjeningsproduktion. Denne tilgang præger også virksomhedens syn på vækst:
"Vi vil gerne vækste, men det skal ikke være for enhver pris. Vi har opbygget en sund forretning på bare fem år, og det skal vi holde fast i," siger Dan Jensen.
Udkantsdanmark ingen hindring
Nakskov Mill Foods, der ligger i den gamle Ota Solgryn fabrik på havnen i Nakskov, er et godt eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre at drive en succesfuld virksomhed i Udkantsdanmark.
"For os taler tallene deres eget sprog: Selvfølgelig kan man drive en god virksomhed i Nakskov, men det handler i høj grad om internationalt udsyn og fremsynethed," forklarer Dan Jensen.
Derfor har Nakskov Mill Foods også fokus på identificere den næste trend i markedet. Det kan være Beta-Glucan, et polysakkarid, der findes i cellevæggene i kornsorter som rug og havre, og som nyere forskning viser, har positiv indvirkning på immunforsvar og kolesterol.
Nakskov Mill Food i tal
t.kr.
2015
2014
2013
2012
2011
Bruttoresultat
28.477
25.064
17.747
13.057
10.406
Resultat før skat
6.441
4.729
74
-3.550
-4.652
EBITDA %
20,9%
17,7%
12,3%
7,9%
6,8%
Egenkapital
54.016
51.265
49.754
45.391
49.353
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.