Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Historisk set er december den måned, hvor danskernes forbrug er størst - og i år er ingen undtagelse. De seneste år er julehandlen imidlertid blevet skudt tidligere i gang med bl.a. Black Friday i slutningen af november, og det giver øget juletravlhed i butikkerne gennem hele starten af december. Det viser nye tal fra Nets.
DKK42mio mere på Dankort om dagen
Lige nu viser 2017-forbruget med Dankort (online og i fysiske butikker) i perioden fra 1. december t.o.m. 17. december en støt stigning på 3,3% - eller DKK709mio - i julesalget set i forhold til samme periode sidste år, viser tal fra Nets.
"Danskerne foretrækker at bruge deres Dankort, når de handler - især i december, hvor både antallet af betalinger og forbruget stiger. I december har danskerne i gennemsnit handlet for DKK42mio mere om dagen, end de plejer, set i forhold til samme periode sidste år," fortæller Jeppe Juul-Andersen, direktør med ansvar for Dankort hos Nets.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.