Lise Nørgaard, som søndag døde i en alder af 105 år, skabte Mads Skjern, Ingeborg, familien Varnæs, fru Fernando Møhge, Røde og alle de andre karakterer i "Matador", som langt de fleste danskere er bekendt med.
De har også haft mange lejligheder til at blive det: Otte gange er tv-serien rullet over skærmen hos DR - senest i 2020 - hvoraf én af gangene gav de højeste seertal målt på dansk fjernsyn nogensinde.
"Matador" har desuden slået rekorder ved at blive solgt i flere millioner eksemplarer på videobånd og dvd, og den kan naturligvis også ses på nettet.
Ikke dårligt for en serie med nu over 40 år på bagen.
Skaberen af føljetonen om den fiktive købstad Korsbæk blev på samme måde langtidsholdbar.
Igennem sit lange liv nåede Lise Nørgaard meget andet end at være ophavskvinde og manuskriptforfatter til "Matador".
Tidligere gav hun også udtryk for at være en smule mættet af at skulle tale om serien, fortalte hun i 2017 til fagbladet Journalisten.
- Jeg synes, det er lidt kedeligt, at det altid skal handle om "Matador". For jeg føler mig jo først og fremmest som journalist, lød det fra Lise Nørgaard, som var tilknyttet en række danske aviser.
Hun var da også den første modtager af Publicistklubbens ærespris i 2017, da den hædrede hende for et meget langt liv med "kolossal flid, nysgerrighed og fortælleglæde".
Lise Nørgaard, der blev født som Elise Jensen, blev oprindeligt udlært på Roskilde Dagblad, hvor hun kom i lære som 18-årig og arbejdede som journalist i 14 år.
Siden kom hun til dagbladet Politiken i 19 år, hvor hun var en pioner, der var med til at udvikle avisens i dag så velkendte forbrugerjournalistik og også markerede sig med kvindestof.
På Ugebladet Hjemmet blev hun kendt som kommentator og brevkasseredaktør, og hun fortsatte i samme egenskab på Berlingske Tidende.
Sideløbende skrev hun manuskripter, blandt andet til to Dirch Passer-film og serien "Huset på Christianshavn", inden hun skabte "Matador" i slut-70'erne.
Lise Nørgaard forfattede også en lang række populære bøger, herunder "Med mor bag rattet", "Kun en pige", der også blev filmatiseret, og "De sendte en dame".
Hun blev kendt for at interessere sig for det, der skete omkring hende - og mene noget om det. Og så blev hun et ikon, en kvinde og en kulturpersonlighed, der satte sit præg på de danske medier.
/ritzau/