Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal er tæt på at vinde sin ottende titel i Italian Open.
Lørdag besejrede spanieren sin serbiske kollega Novak Djokovic i to sæt 7-6, 6-3.
De to tidligere verdensettere spillede et tæt første sæt. Nadal startede med at bringe sig foran 5-2, men Djokovic fik udlignet til 5-5, og sættet endte med tiebreak, før spanieren hev sættet hjem.
I andet sæt havde Nadal mest overskud og vandt sættet 6-3.
Det var første gang i over et år, at de to tennisstjerner stod over for hinanden.
Efter kampen indrømmede Nadal, at det havde været en hård kamp.
- Når man spiller mod Novak, skal man spille på grænsen af sit spil med høj intensitet.
- Jeg er meget glad for den måde, jeg spillede på. Alt fungerede for mig - min taktik og mine slag, sagde han efter kampen.
I alt har de to spillet 51 kampe mod hinanden, siden de første gang mødtes i 2006. Nadal har med lørdagens sejr vundet 25 gange, og Djokovic har 26 gange trukket sig sejrrigt ud af mødet.
Nadal skal møde andenseedede Alexander Zverev i finalen søndag. Tyskeren vandt sin semifinale med 7-6, 7-5 over Marin Cilic.
Hos kvinderne vandt nummer et på verdensranglisten, Simona Halep, i tre sæt over Maria Sharapova med 4-6, 6-1, 6-4.
Rumæneren skal i finalen op mod ukraineren Elina Svitolina, der vandt 6-4, 6-3 over Anett Kontaveit.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.