20-årige Ali Tirkiyyeh var på besøg hos sin onkel i august 2006 for at se skaderne fra de klyngebomber, israelerne havde kastet ned over deres by i det sydlige Libanon. Der lå stadig ueksploderede bomber i græsset i haven.
Ali rakte ud efter en vinplante, der slyngede sig op af onklens hus. Pludselig faldt en klyngebombe ned fra planten og landede i hovedet på ham. Så døde han.
I dag er hans far, Khalil Kassem Tirkiyyeh, blandt de tusindvis af pårørende, der har oplevet klyngebombernes hærgen. Alene i Sydlibanon ligger der omkring en million ueksploderede israelske klyngebomber, der er en katastrofe for civilbefolkningen.
Samles op af civile
En klyngebombe består af en granat, der kan indeholde op til flere hundrede mindre bomber. Problemet er, at en del af disse mindre bomber ikke eksploderer, når de rammer jorden. Det sker først, når de samles op eller trædes på af civile.
Da amerikanerne bombede Afghanistan efter terrorangrebet den 11. september 2001, blev flere tusinde små klyngebomber kastet ud over landet. Minerydderorganisationen Danish Demining Group fandt ud af, at op mod 20 procent af bomberne ikke eksploderede, men lå som landminer, der kunne eksplodere, når de blev trådt på eller samlet op af civile. Nogle børn samlede klyngebomberne op, fordi de lignede kiksdåser eller de nødhjælpspakker, som amerikanerne også havde smidt ned fra luften, skrev Politiken dengang. Mange blev lemlæstet og dræbt.
Også under krigen i Irak har befolkningen lidt under klyngebomber. Briterne alene smed 98.000 klyngebomber over Basra i marts 2003, fortæller Folkekirkens Nødhjælp. Klyngebomber i Irak har ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch kostet hundredvis af civile liv.
Arbejder på forbud
På verdensplan er der i øjeblikket heftig debat om klyngebomberne. En række lande med Norge i spidsen arbejder for en aftale om et forbud mod klyngebomber. Aftalen kan dog meget vel ende med, at det kun bliver visse typer klyngebomber, der bliver forbudt.
Folkekirkens Nødhjælp håber på et totalt forbud.
»Klyngebomberne er et forfærdeligt våben, der rammer fuldstændigt tilfældigt og spreder mange små bomber, som bliver samlet op af civile. Organisationen Handicap International har dokumenteret, at 98 ud af 100 ofre på for klyngebomber på verdensplan er civile,« siger Stine Leth-Nissen, Folkekirkens Nødhjælps kampagneleder mod klyngebomber.
Strid om danske bomber
Stine Leth-Nissen peger på, at en ny norsk undersøgelse, som det norske forsvar har medvirket til, slår fast, at netop den danske type klyngebombe af mærket DM 1385 er en stor trussel mod civile. Den danske model kan ifølge rapporten sidestilles med en israelsk model, der hedder M85, som gjorde stor skade mod civile under angrebet på Sydlibanon i 2006.
10 procent af disse klyngebomber eksploderede ikke og ligger i dag som tikkende bomber. Den danske hær mener derimod, at den norske rapport tager fejl. De danske klyngebomber er slet ikke de samme som de israelske, lyder det fra Claus Dixen Møller, oberstløjtnant og stabschef ved Hærens Ildstøtteskole.
»Vores klyngebomber er slet ikke identiske med dem, Israel har brugt i Libanon. Det er kun en meget lille procentdel af vores bomber, der ikke eksploderer, når de rammer jorden. Det er vores vurdering, at de faktisk er mindre farlige for civile end de andre granater, vi råder over nu,« siger Claus Dixen Møller.