Morten Jensen døde pludseligt: Nye detaljer om tv-personlighedens bortgang

Institutionsleder sætter ord på, hvordan tv-personligheden Morten Jensen døde.
Morten Jensen sammen med fodboldspilleren Martin Jørgensen og kammeraten Peter Palland.
Morten Jensen sammen med fodboldspilleren Martin Jørgensen og kammeraten Peter Palland. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Morten Jensen – der er kendt fra TV 2-programserien ’Morten og Peter’, der har kørt over flere årtier, er død. 

Nu fortæller lederen af det støtte- og aktivitetssted i Ringsted, hvor Morten Jensen boede, hvordan han døde. Det skriver BT.

Lederen, Reinhold Schæfer, har i samtykke med familien valgt at sætte ord på, hvordan den sidste tid var for den folkekære mand med downs syndrom.

Han døde på hospitalet, lyder det.

- Han fik en pludselig forværring og blev indlagt akut i den konkrete situation, siger Reinhold Schæfer til BT.

Institutionslederen fortæller, at det særlige ved Morten Jensen var hans humor og positive tilgang til livet. Han var en del af et lokalt fællesskab og vil blive savnet af sine venner, fortæller han.

Morten Jensen, der er gået bort i en alder af 41 år, debuterede på tv-skærmen som 14-årig i programmet ’Er jeg helt gak, mor?’. Her blev han et folkeeje sammen med sin makker og gode ven Peter Palland, der også er uviklingshæmmet.

Journalisten Nick Horup stod i spidsen for programmerne, og han blev en nær fortrolig til Morten Jensen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.