Hver morgen har landets unge deres hyr med hovedet begravet i klædeskabet. Er hængerøven langt nok nede? Blusen langt nok oppe?

Uanset om man er poptøs, gangster, flipper eller mærkedyr, fylder valget af tøj ekstremt meget hos unge og giver forvirring og usikkerhed. Det oplever Kenneth Axelsen, der er SSP-konsulent i Frederiksberg Kommune.

»Jeg hører fra de unge, at de er i et ambivalent forhold. De står i en fase, hvor de ikke ved, om de skal gøre det ene eller andet. De kan føle en form for gruppepres, hvor man godt vil ligne de andre i gruppen, selvom de godt kan kan se, at de måske en gang imellem har lidt for bare maver,« siger han.

Lederen af Center for Ungdomsforskning, Birgitte Simonsen, mener derfor, at både forældre og skoler i langt højere grad skal hjælpe de unge til at klæde sig på.

»En eller anden form for rammer kan virke befriende. Jeg tror under ingen omstændigheder, det gør noget, at forældre er lidt tydeligere omkring deres holdning,« siger hun.

Forældre skal derfor ikke være bange for at tale med deres børn, hvis de synes, at børnene går med lidt for lavtaljede bukser, dyre jakker eller hullede bluser.

Forstår fornuftige råd

Selvom forældre skal give teenagere lov til at eksperimentere med udseendet, kan det for nogle unge være rart at blive fodret med skyts til at bevare sig selv, hvis ønsket om at ligne de andre er ved at tage magten, siger Birgitte Simonsen

»Rådene er indlysende fornuftige, og det kan de unge godt se, så de bliver bakket op i, at tøjet ikke behøver være rasende dyrt, eller at man kommer udenfor, hvis man ikke går i noget bestemt tøj.«