Ud over at være en feteret skuespillerinde, har Angelina Jolie også i årevis været meget aktivt inden for forskellige hjælpeorganisationer.
Og fordi hun vælger at fortælle åbent om, at hun har fået fjernet begge sin bryster af frygt for kræft, er der endnu en grund til at se op til hende.
Det mener den britiske udenrigsminister William Hague.
'Hun er en modig og professionel kvinde. Vi har arbejdet meget sammen de seneste måneder, og hun udviste ingen tegn på, at hun var i gang med behandlingen. Jeg synes, det er modigt, ikke blot at fortsætte sit gode arbejde, men også at skrive og fortælle om det. Hun vil være en inspiration for mange.'
Hollywood-skuespillerinden skriver i en kronik i New York Times, at der på grund af en genfejl i hendes familie var 87% risiko for, at hun ville blive ramt af brystkræft.
Derfor har hun fået fjernet begge sine bryster præventivt.