Til sidst stod hun ude i baglokalet i pauserne og kølede sine opsvulmede og blødende hænder på isterninger pakket ind i viskestykker. Hun kunne ikke bøje fingrene for at holde på en saks. Alle de små linjer i de yderste led var revnet og blødte.
"Det har været virkelig svært at opgive min drøm. Det var noget, jeg brændte så meget for. Jeg ved, at jeg ville have været på toppen, hvis jeg havde kunnet gennemføre. Jeg følte, jeg var havnet på min rette hylde," siger Rikke Bæk.
Hun er 23 år og hendes frisørkarriere endte, før den overhovedet kom i
gang. Hun mangler et år i at være udlært, men er færdig i faget. Hun har fået håndeksem på grund af de konstant fugtige hænder og allergioverfor ammoniumpersulfat, et kemisk stof i hårblegemiddel.
Får eksem bare af at være i frisørsalonen
Hun er nu så allergisk, at hun slår ud af bare at være i frisørsalonen, fordi der er så mange allergifremkaldende stoffer iluften der. Den sosu-uddannelse, hun tidligere har taget, er også ubrugelig, for resten af sit liv må hun ikke have job, hvor hendeshænder bliver våde eller fugtige.
"Jeg har så meget bitterhed over hele min situation. Alt det jeg harkæmpet for at få min drømmeuddannelse. Det, det har kostet økonomisk, og så mange døre, der er lukket for mig nu, fordi mine hænder resten af mit liv ikke vil kunne tåle at jeg har andet end tørt og rent arbejde. Det føles så møguretfærdigt," siger hun.
For tre år siden kørte hun Danmark tyndt i en måned for at skaffe enlæreplads og afprøve sin pigedrøm om at blive frisør. Hun endte med at flytte til for at begynde i mesterlære.
15-20 hårvaske om dagen
Hun begyndte sin mesterlæretid med at feje og vaske hår det første årstid. 15-20 hårvaske og hovedbundsmassager hver dag.
"Jeg var ikke på frisørskole først, fordi det var mesterlære. Det var først på det første skoleophold, at jeg hørte, man skulle bruge handsker, når man vaskede hår. Men da jeg kom tilbage, og gjorde, som de havde sagt på skolen, sagde mester, at jeg brugte for mange handsker, og det var for dyrt.".
Hendes mester og de andre frisører, brugte ikke handsker til at vaske, men Rikke tog også mange af hårvaskene. Hendes håndproblemer begyndte med tør hud, knopper og blærer på hænderne.
"De andre slog det hen og sagde, at det var vandeksem og bare en periode, man skulle igennem. De havde prøvet det, der var værre. Mester havde stået og rullet hår op i permanentvæske med de bare hænder," siger Rikke Bæk.
I 2009, efter et år, hun var begyndt i lære, fik hun konstateret, at allergien var en arbejdsskade, og hun fik erstatning for et varigt men på 8 procent. Men hun håbede, at hun kunne holde det nede med hormoncreme og fugtighedscreme.
"Det var der så mange andre, der gjorde. Jeg prøvede også zoneterapi og kropsøvelser, der skulle hjælpe på immumforsvaret. Jeg ville bare ikke opgive min drøm."
Men eksemen blev værre, og kollegerne kunne godt se, at den var helt gal og prøvede at hjælpe.
Mester stod derimod fast på, at Rikke Bæk skulle tørre engangshandskerne og så bruge dem igen for at spare.
"Det gjorde jeg så. Men selvom jeg brugte bomuldshandsker inden i for at tage noget at kondensvandet, kunne handskerne ikke nå at tørre mellem behandlingerne, så jeg havde fugtige hænder hele tiden," siger hun.
Vi plejer ikke..
Rikke Bæk sidder tilbage med en underlig følelse af, at hun skulle have sagt fra overfor mesteren og arbejdet.
"Jeg synes, jeg er god til at sige fra. Det sagde de andre også. Jeg tog mange kampe med mester om andre ting. Men nu sidder jeg med allergien tænker på, hvad jeg fandt mig i. Men det er bare sådan, at alle siger "Det går over" eller "Vi plejer ikke at bruge handsker eller "Det er ikke farligt". Og så gør man som de andre," siger hun.
Hun har haft knopper på benene og sår på skinnebenene og været sygemeldt siden oktober. Alligevel var det først den sidste måneds tid hun er begyndt at overveje, hvad der nu skal ske.
Hendes fagforening, Frisørforbundet, har fået taget hendes arbejdsskadesag op igen, fordi hun nu har men på meget mere end de 8 procent. Fagforeningen kører også en revalideringssag for hende på kommunen, for hun vil gerne have hjælp til at komme videre. Hun vil have en uddannelse. Indtil videre må hun ingenting. Så længe hun er sygemeldt, må hun ikke tale med kommunens uddannelsesvejleder.
Vant til at tage ansvar for sig selv
"Jeg er vant til at gøre noget selv i mit liv og tage ansvar. Nu er jeg tvunget til at sidde her på sygedagpenge og vente på, at mine hænder heler, før jeg kan komme nogen vegne. Det er simpelthen så svært."
For et par uger siden fortalte hun sin hudlæge, at hun nu helt har opgivet frisørfaget og er begyndt at tænke over, hvad hun nu så skal.
"Min hudlæge blev så glad og syntes, det var fedt, at jeg er kommet til den erkendelse. Han har virkelig prøvet længe at få mig til at opgive. Men det var så svært. Det var mit drømmejob og er det stadig."