Hun er så bange for de typer, hvis pitbullterrier bed hendes lille ruhårede foxterrier ihjel, at hun ønsker at være anonym.

»De fortrak ikke en mine, mens min Peter lå og skreg på gaden i et kæmpemæssigt blodkrater. Tænk at løbe væk med en hund, der har blod rundt om hele munden. Hvilke mennesker kan leve med sådan et dyr, de gør mig bange?« siger den 60-årige akademiker fra Østerbro, der gerne fortæller historien om den søndag i februar, hvor hendes lille ruhårede foxterrier blev det seneste offer for store kamphunde.

En stor, rå muskelhund

»Man ser flere og flere af den slags hunde i København. Nu må der gøres noget, og jeg håber, at justitsministeren snart vil vågne op,« forklarer hun.

Søndag morgen 4. februar luftede hun som altid sin treårige hund Peter på de stille gader på Østerbro.

»Han var den mest fantastiske hund, og vi går begge og er glade. Peter går ved fod og er selvfølgelig i snor. Han snuser rundt, og der er hverken biler eller mennesker at se. På et tidspunkt drejer vi ind på en sidevej, og jeg står et kort øjeblik med ryggen til Peter. Og så hører jeg ham skrige og skrige. Jeg drejer mig rundt og ser alle hundeejeres mareridt.

En kæmpemæssig pitbullterrier har fat i ryggen på Peter og er ved at spise sig igennem ham. Jeg ser et kæmpemæssigt hoved, og der er hverken snor eller halsbånd på den. Det er bare en stor, rå muskelhund. Et kort sekund tror jeg, at jeg drømmer,« fortæller hundeejeren, der kun kan stå med snoren i hånden og råbe: »Så hjælp mig dog« i de tomme gader, mens hendes hund kæmper for livet.

Et par vidner kommer til, men de er hjælpeløse over for den frådende kamphund.

»Pludselig kommer en pige løbende. Hun virkede dopet, som om hun havde taget stoffer. Hun var solariebrun og i joggingtøj. Hun kaster sig ned ved siden af hunden og hamrer løs på den. Men hun kan heller ikke gøre noget,« siger hundeejeren.

Rykket væk i håret

Det er først, da en bodybuildertype kommer løbende, at gabet bliver åbnet på kamphunden. Han løber med det samme væk med kamphunden, mens pigen virker ulykkelig og konfus.

»Hun siger "dame, dame, jeg er lige så ked af det som dig. Jeg giver dig mit navn". Men så kommer endnu en mand, og han rykker hende væk i håret, så hun når kun at skrive Mette på min avis,« siger den 60-årige hundeejer.

Herefter går det hurtigt. En nabo kører Peter og dens ejer på dyreklinikken, hvor Peter dør efter et par timer. Siden har den nu forhenværende hundejer været plaget af selvbebrejdelse.

Bebrejder sig selv

»Jeg tænker, at hvis bare jeg var gået på gaden med Peter en halv time tidligere eller senere. Eller hvis jeg havde holdt ordenligt udkig, så kunne jeg have løbet. Men så var jeg måske selv blevet flænset, siger de folk, der har forstand på kamphunde. Det er bare så forfærdeligt, at den slags hunde går løs på gaderne.«

Hun har nu besluttet at anskaffe sig en ny Tin-Tin -hund i løbet af foråret og håber, at hendes historie kan få politikerne til at skærpe lovgivningen på området.