I Danmark venter 60 millioner kroner på at blive brugt på ofre for Tsunami-katastrofen, som ramte Asien for tre år siden. Verden over drejer det sig om fem milliarder kroner, som ligger og samler støv. Derfor vil Internationalt Røde Kors i fremtiden føre en mere fleksibel politik, så indsamlede midler kan frigøres til andre katastrofer. Men den danske afdeling nægter at ændre politik.

»Når vi beder om penge, kan folk også i fremtiden være garanteret, at pengene vil gå til det formål, som vi oprindeligt samlede dem ind til,« siger Anders Ladekarl, Generalsekretær i Dansk Røde Kors.

Da man indsamlede midler til tsunami-katastrofen, lovede man nemlig, at de ikke ville blive brugt på andre formål.

Den danske afdeling af Røde Kors indsamlede oprindeligt over 150 millioner kroner, og ud af dem har man altså stadig bundet 60 millioner kroner til Tsunami-projekter i Asien.

Intern kritik i Røde Kors

Ifølge det anerkendte tidsskrift Development Today, blev den Internationale Føderation for Røde Kors sidste efterår enig om, at man i fremtiden skal være mere fleksibel med indsamlede midler. Det er præcis, hvad andre nødhjælpsorganisationer allerede for flere år siden valgte at gøre. Ifølge Development Today sagde Læger Uden Grænser, allerede 10 dage efter at tsunamien havde ramt, at de havde samlet penge nok ind.

Da det viste sig, at organisationen havde mere, end den kunne bruge, henvendte den sig til sine donorer for at høre, om de indsamlede penge kunne bruges andre steder. Det er, hvad Internationale Røde Kors overvejer at gøre i fremtiden - og hvad Dansk Røde Kors nægter.

Vil bestemme selv

»Hver eneste nationale afdeling af Røde Kors er ansvarlig for deres egen indsamlingspolitik, og den Internationale Komite for Røde Kors kan ikke pålægge eller påbyde os, hvordan vi skal bruge de penge, som vi samler ind,« siger Anders Ladekarl.

Og det er en skam, mener tidligere chef for Folkekirkens Nødhjælp og uafhængig nødhjælps-konsulent Knud Vilby.

Han kan godt forstå, at Det Internationale Røde Kors vil ændre praksis for indsamlinger.

»Det er simpel logik og klart for de fleste, at det er mest fornuftigt at bruge penge, hvor der for tiden er mest brug for dem. De store indsamlinger, for eksempel til tsunami-hjælp, bringer rigtigt mange penge ind, men samtidig er der kriser, for eksempel i Darfur, som har kronisk lave budgetter.«

Ifølge Knud Vilby er det største problem, at man fra Dansk Røde Kors side er bange for, hvad man skal stille op, hvis man senere bliver anklaget for at have brugt pengene på en anden måde, end man havde lovet.

At nødhjælpspenge skal gøre gavn med det samme og ikke samle støv i banken, er der også andre nødhjælpsorganisationer, der mener.

Den danske afdeling af Læger uden Grænser ønsker ikke at udtale sig om Dansk Røde Kors, men organisationens faste politik er at bruge pengene, hvor der er behov for dem i stedet for at binde sig på at bruge et bestemt beløb i et bestemt område, fortæller Læger uden Grænsers direktør, Michael Nielsen.

»Vores udgangspunkt er, at folk, som er i nød nu, skal have hjælp nu. Hvis vi samler flere penge ind, end der er behov for, skal de bruges andre steder. Pengene skal arbejde her og nu i stedet for at stå på en bankkonto og samle støv.«