Den tidligere prins Andrew og hans mange eskapader og konstante afsløringer i Epstein-relationen skaber stadig ballade.
I dag valgte det statslige tv-selskab BBC ikke at sende den traditionelle Commonwealth Day-gudstjeneste direkte – noget tv-stationen ellers har gjort i mange år.
Ifølge BBC skyldes beslutningen økonomiske prioriteringer.
I en udtalelse forklarer mediehuset, at fravalget af den direkte tv-transmission hænger sammen med de svære beslutninger, stationen må træffe på grund af presset økonomi.
BBC vil dog fortsat dække begivenheden på andre platforme, blandt andet i tv-nyhederne og på stationens nyhedskanal.
Beslutningen kommer i en tid, hvor relationen mellem Storbritannien og flere Commonwealth-lande er under debat – og hvor flere nationer overvejer at løsne båndene til den britiske krone.
I øvrigt er prins Williams udtalelser under en royal rundrejse i Caribien i 2022 blevet til overskrifter igen i forbindelse med ovennævnte relation.
Her gjorde arvingen til den britiske trone det klart, at han ikke nødvendigvis forventer at overtage sin fars rolle som leder af sammenslutningen, når tiden kommer.
– Hvem Commonwealth vælger til at lede familien i fremtiden, er ikke det, jeg går og tænker på, sagde prinsen dengang og understregede i stedet, at fokus bør være på samarbejdet mellem medlemslandene og på at skabe en bedre fremtid for befolkningerne.
Udmeldingen bliver af flere iagttagere set som et tegn på, at Commonwealth i fremtiden i højere grad kan vælge sin egen leder – frem for automatisk at lade rollen gå i arv i det britiske kongehus.