Et kendt, dansk selskab i oliebranchen er blevet tiltalt for groft bedrageri. Det skriver erhvervsmediet Finans.
Ifølge mediet har bagmandspolitiet efter en længere efterforskning valgt at tiltale selskabet på baggrund af en sag, der tidligere har været fremme i medierne.
Grundet navneforbud i sagen må hverken selskabets navn eller informationer, der kan identificere selskabet, viderebringes.
Selskabet var sidste år i medierne, da en kunde meldte selskabet til politiet for bedrageri for over 50 millioner kroner. Senere blev anklagen dog trukket tilbage, da de to selskaber indgik forlig.
Bagmandspolitiet har dog ifølge Finans valgt at fortsætte efterforskningen, hvilket nu har ført til en tiltale.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.