Nini Karpatoff låser op til lejligheden på Stokhusgade i det indre København. Balder kommer straks ud og tager i mod i entréen. Han er glad. Halen kører hurtigt fra side til side, og hele kroppen vrider sig som en stor, sort pølse.
På køkkenbordet ligger meddelelsesbogen, og Nini tjekker lige, om der er tilføjet nogle nye beskeder siden sidst, hvor hun skrev til Balders ejere, at Balder haltede en smule på højre forpote.
»Kære Nini. Balders forpote ser ikke ud til at fejle noget. Husk, at han holder fri i morgen, fredag,« står der.
Derefter låser de efter sig, og på vej ned ad trapperne kigger Balder sig tilbage flere gange. Han skal lige være helt sikker på, at Nini stadigvæk er der.
Nede på gaden sidder fem legekammerater og venter på Balder i Ninis Citroën Berlingo.
Den er let at kende, fordi der er trykt nogle store, grønne hundepoter på den, og så står der www.profhundelufter.dk på siden.
Hundelufter på fuld tid
Efter at Balder har sagt »vuf« til vennerne, går turen mod Lossepladsvej ved Amager Fælled, hvor Balder, Scarlett, Otto, Emma, Nousca og Puk skal gå tur og tumle en times tid.
Nini Karpatoff er professionel hundelufter. Det har hun været i tre år. I starten måtte hun også arbejde som handikaphjælper og tjener ved siden af, for at forretningen kunne løbe rundt, men i dag er hun hundelufter på fuld tid. Fra 9.00 til 16.00 med både formiddags- og eftermiddagshold. Der er fem til otte hunde på hvert hold, som Nini kalder for »klasser«, og flere af hundene har allerede været klassekammerater i et par år, så de kender hinanden rigtig godt.
Men hvem betaler egentlig for at få luftet deres hund?
»Mine kunder er erhvervsaktive mennesker, som sidder i ansvarsfulde stillinger, og som ikke har hjemmeboende børn,« fortæller Nini Karpatoff.
Hun fortæller, at det bliver mere og mere almindeligt at benytte en hundelufter, og i dag går hendes forretning så godt, at hun endda har fået råd til at holde ferie.
»Otto kan dufte damer«
»Tilbagemeldingen fra mine kunder er, at de møder en træt og velstimuleret hund, når de kommer hjem fra arbejde. Det er vigtigt, at hunde leger og bliver socialiserede. Det der med at løfte sin hund op, når der kommer andre hunde, er en stor fejl. Vi løfter jo heller ikke vores børn op, når der kommer andre børn,« siger Nini Karpatoff.
Den lille gravhund Scarlett kigger på Nini med sine store, brune øjne.
»Åhh, du er en lille tiggeprinsesse,« siger Nini og giver Scarlett en godbid.
Ved siden af Nini står terrieren Otto. Han er kommet i snor.
»Otto kan dufte damer, og så er han slet ikke til at styre,« fortæller Nini.
Længere fremme løber Balder og Puk rundt og leger med en pind. De har kendt hinanden i to et halvt år og er efterhånden blevet rigtig gode kammerater. »Det her er lykken. Jeg har virkelig fundet min rette hylde, og jeg kunne aldrig forestille mig at have noget andet job,« siger Nini, inden hundene finder deres rette pladser i Berlingoen, og Nini kører dem hjem til deres mennesketomme lejligheder.