Der skal ikke herske tvivl om, at hensynet til materiel aldrig vurderes højere end menneskeliv. Det kan enhver rettænkende sige sig selv. På nuværende tidspunkt kender vi ikke alle detaljerne i forbindelse med operationen, som det mekaniserede infanterikompagni gennemførte mod Taleban i mandags. Det, vi ved, er, at en pansret mandskabsvogn i starten af operationen kører på en mine og mister det ene bælte, men operationen fortsætter uafhængigt af denne hændelse.

Da operationen er afsluttet, returnerer den danske styrke til sin base, og den beskadigede mandskabsvogn medtages som en helt normal del af praksis, fordi vurderingen var, at der ikke var nogen risiko forbundet med denne manøvre.

Det er i denne forbindelse, at dele af enheden alligevel bliver beskudt med morterer og muligvis raketdrevne granater. Kompagnichefen, major Storrud, rammes og bliver alvorligt såret. Det er usandt og forkert, at Hærens Operative Kommando har »dekreteret, at soldater i felten først og fremmest skal tænke på at redde materiel, når de bliver angrebet.«

Det er vore kammerater og kolleger, der er indsat i Afghanistan, og det virker dybt krænkende på alle i hæren og ikke mindst den dræbtes pårørende, når en så misvisende påstand fremføres.