Flertallet af latinamerikanske lande mener, at krigen imod narko er slået grusomt fejl, og at der er brug for nytænkning.
Den mexicanske løsning med total-krig har ikke stoppet kartellerne men koster tusinder af liv på begge sider af konflikten og blandt civile.
Lørdag og søndag mødes lederne af de amerikanske lande i Colombias caribiske kystperle Cartagena fort blandt andet at snakke narko. USA vil møde en bred mur af politisk udvilje på topmødets hårde emner som handel, immigration, narko og Cuba.
Topmødet forventes at blive skelsættende for omgangen med narko. At mødet holdes i Colombia, storproducent af kokain, er mere end symbolsk. Målet er at skabe en mere fleksibel og liberal omgang med problemet.
Legalisering
Den ret nyvalgte præsident i Guatemala, Otte Pérez Molina, har haft narko-industrien på yderst tæt hold som leder af landets efterretningstjeneste. Han går så vidt som at foreslå legalisering af narko, eller som det diplomatisk siges ”afskaffelse af forbud”.
Molina afviser med mange års erfaring og efter investering af milliarder og atter milliarder af dollars imod kartellerne, at man kan udrydde narkomarkedet. Han mener dog også, at ”det ville være totalt uansvarligt af åbne fuldstændigt for produktion og forbrug af narko.”
Guatemala forsøger at få de andre sydamerikanske lande til at blive realistiske og finde en mellemvej, baseret på regler og sund fornuft. Når man kan finde ud af at regulere tobak og alkohol, kan man vel også med andet, mener flere sydamerikanske ledere.
Politisk selvmord
At foreslå afkriminalisering af narko anses for noget når politisk selvmord, hvilket den colombianske præsident, Manuel Santos, klart har udtalt.
”Men det ville være ønskeligt, hvis verden kan blive enige heri,” mener han.
[pagebreak]Ikke engang i Guatemala, hårdt plaget af narkokriminalitet, er der flertal for præsidentens holdning. Alligevel tager Pérez Molina debatten op. Han er af sine politiske modstandere personligt plettet af anklager om meddelagtighed i narkohandel.
Den mexicanske præsident Felipe Calderón, der snart skal afløses som dit lands leder, ser meget gerne en debat. Han vil gå over i historien som den ultimative taber i narkokrigen.
Initiativet er særdeles kontroversielt for Barack Obama, der ville forære sine republikanske modstandere en giftig dolk, hvis han gav sig bare en anelse ved topmødet.
I det amerikanske bagland er der folk som forhenværende præsident Jimmi Carter, der skubber på en debat om liberalisering. Vicepræsident Joe Biden har kaldt debatten ”legitim”.
Valgår med immigration
Barack Obama kommer tilstede, og 50 millioner spansk-talende i USA sidder på kanten af deres stole for at se, hvordan præsidenten takler de regionale problemer.
Der er 21 millioner sydamerikanske vælgere i USA, og som gruppe er de en af de mest vigtige for udkommet af præsidentvalget.
Obama er dominerende blandt latinoer i amerikansk politik. Han fik i 2008 67 procent af den folkegruppes stemmer, skriver Washington Post. Hans støtte er dog svindende, ikke mindst på grund af landets indvandrerpolitik. I en stat som Florida afgør de spansk-talende, hvem vinder den stat.
Dagligt arresterer og internerer USA 33.000 illegale, hovedsagelig latinamerikanske indvandrere. Massive deportationer af illegale sydlændinge sker dagligt. Familier brydes op på grund af USAs indvandrerpolitik.
USA har ikke så stor brug for billig arbejdskraft som tidligere. Barack Obama har ikke som lovet gennemført en ny immigrationspolitik i sit land.
Arbejdsmarkedets forhold
Naturligvis kommer meget til at handle om de forskellige handelsaftaler mellem USA og Syd- og Mellemamerika. USA og Colombia har indgået en handelsaftale, som Obama underskrev sidste år under konservativt pres, men den er ikke aktiveret.
Problemet for Obama er, at erhvervslivet og en colombiansk befolkningsgruppe på 50.000 i Florida presser ham til at acceptere forholdene på arbejdsmarkedet som værende acceptable for USA. Men i Colombia myrdes faglige aktive systematisk.
USAs stædige fastholden af handelsblokaden imod Cuba er forkastet af alle andre amerikanske stater. Cubanske repræsentanter modtages som helte i en David-Goliat kamp blandt de sydlige lande.
Små politiske og økonomiske reformer humper det ludfattige Cuba imod nye tider, men USA har ikke lempet på den økonomiske blokade af det kommunistiske ørige. En årsag er de mange eksil-cubanske vælgere i USA.