Den kendte blogger Mascha Vang, der dater politikeren Rasmus Jarlov, har nydt godt af de ekstra kilo, hun har taget på i forbindelse med tv-programmet Min fede træner.
I forbindelse med programmet tog hun 10 kilo på, og det kunne ses. Åbenbart også på maven.
I hvert fald havde hun i december en lidt anderledes oplevelse, da en ekspedient i en butik antog, at hun var gravid. Og det kom Mascha Vang til gode.
- Jeg fik nemlig en ekstra god rabat, fordi jeg da ikke skulle rende rundt efter tilbud i min tilstand, hvortil hun tydeligt hentydede til maven. Indeni var jeg ved at dø af grin, men udenpå holdt jeg facaden, for jeg skulle sgu ikke gå glip af rabatten jo. Så fik maven lige et ekstra strut, og et lille kæl med på vejen herfra, fortæller hun på sin blog.
Episoden i butikken er dog ikke eneste gang, Mascha Vang valgte at udnytte de mange ekstra kilo og snyde sig gravid.
- Lidt som da jeg stod i en lang kø i en lufthavn og havde meget travlt, så fik den lige med “I really need to go to the bathroom” med en hånd på den udspilede mavse. Det var jo ikke løgn, jeg sagde ikke noget der ikke passede, man kan altid tisse en lille tår, og jeg må jo placere min hånd på min egen krop, lige hvor jeg vil, lyder det på bloggen.