De lange skoledage tager hårdt på Marlene Qvist Simonis 14-årige datter, Nanna, som lider af ADHD. Derfor har pigen fået lov til at springe nogle af timerne over.
Men det har så også været den eneste hjælp, der har været at hente i de syv år, hun har gået på en almindelig folkeskole i Aalborg.
- Det hjælper jo på nogle måder, men det har også sin pris. Hun går glip af noget undervisning og meget af det sociale, fortæller Marlene Qvist Simoni.
Hun er formand for foreningen Børn med særlige behov i Aalborg Kommune, og hun oplever, at et reduceret skoleskema ofte er det middel, skolerne griber til for at hjælpe børn med særlige behov.
- Det er for mig at se den måde, man klarer inklusionen på ude på skolerne. Man sætter dem i reduceret skema, så går de hjemme i stedet for, siger hun.
Den samme oplevelse har læreren Lynne Gilberg, der til Avisen.dk har fortalt om, hvor svært man som lærer har ved at få støtte til eleverne med særlige behov.
Det skyldes blandt andet, at lidt mere end hver femte kommune bruger inklusionspengene på alt muligt andet end inklusion.
Syv år uden hjælp
En kortere skoledag kan måske være nødvendig for nogle børn med diagnoser som autisme og ADHD. Men det er ikke nok, Marlene Qvist Simonis datter har også brug for støtte, når hun er i skolen.
- Hun vil gerne i skole på fuld tid igen efter sommerferien, men spørgsmålet er, om hun kan holde til det. Der skal helt klart sættes nogle ting i stedet, og det er skolen også blevet opmærksomme på. Men nu har vi også brugt syv år på den her måde, så der kunne godt være gjort noget for lang tid siden, siger hun.
Nanna lider af den form for ADHD, som også kaldes den stille ADHD og går under betegnelsen ADD.
- Det er de mere stille børn, som ikke er udadreagerende og hyperaktive, men de har hyperaktiviteten inde i sig i form af tankemylder, forklarer hun.
For Nanna betyder det problemer med koncentration, overblik og opmærksomhed.
- Hun har enormt svært ved at holde til den skole, vi har fået lavet i dag, hvor der er meget ansvar for egen læring, ikke så meget struktur, og meget fokus på test og eksamen, siger hun.
Mere voksenstøtte
Hvis Marlene Qvist Simonis datter skal kunne holde til en fuld skoledag, vil det kræve noget ekstra personale.
- Nanna kunne helt klart have gavn af at få noget mere hjælp og voksenstøtte og muligheden for at blive taget ud i nogle timer og få noget ekstraundervisning eller undervisning i et lokale, hvor der ikke er så mange børn, siger Marlene Qvist Simoni.
Det havde hun stor glæde af, da hun var på julemærkehjem.
- Der blev hun undervist sammen med fem andre børn, og hun siger selv, at hun lærte meget mere på den måde, siger hun.