Når et barn med autisme, ADHD eller en tredje diagnose bliver flyttet fra et specialtilbud til en almindelig folkeskoleklasse, følger der en pose penge med. De penge skal bruges til at sikre en god inklusion af barnet. Men i nogle kommuner bliver pengene brugt på noget helt andet.
Det fremgår af en undersøgelse, som Kommunernes Landsforening (KL) har lavet. Undersøgelsen har ikke tidligere været offentliggjort. Den blev foretaget sidste efterår og viser, at 22 kommuner kun brugte pengene delvist - eller slet ikke - på inklusion.
I undersøgelsen spørger KL alle landets kommuner, om inklusionspengene bliver på skoleområdet. Det svarer 74 af landets 98 kommuner ja til. Fire kommuner bruger alle de ekstra penge på helt andre områder, mens 18 kommuner beholder nogle af pengene på skoleområdet. To kommuner har ikke svaret.
I KL ser man tallene som et udtryk for, at der ikke generelt er en spareøvelse i gang ude i kommunerne på inklusionsområdet.
"Det betrygger mig i, at kommunerne arbejder seriøst for at styrke de almene børnefællesskaber og jo netop sørger for, at de midler, der er frigivet ved at arbejde med inklusion, bliver på området," skriver kontorchef i KL's kontor for Børn og Folkeskole Peter Pannula Toft i en mail til Avisen.dk.
Kommer ikke børnene til gavn
I Danmarks Lærerforening ser de noget anderledes på tallene.
- Det er jo vildt forkasteligt, at 22 kommuner bruger pengene forkert. Og selv i de 74 kommuner, der svarer, at de bruger inklusionspengene på skoleområdet, tvivler jeg på, at pengene er kommet eleverne med særlige behov til gavn, siger Dorte Lange, som er næstformand i Danmarks Lærerforening.
Avisen.dk omtalte i sidste uge en undersøgelse fra lærerforeningen. Den viste, at 82 procent af lærerne oplever, at der er elever i deres klasser, som ikke får den særlige støtte, de har behov for.
- Så KL kan ikke slippe afsted med at sige, at pengene er brugt det rigtige sted. Efter skolereformen er der nogle kæmpe store økonomiske huller ude på skolerne, som inklusionspengene højst sandsynligt er blevet brugt til at dække, siger Dorte Lange.
Kommer til at skade børnene
At 22 kommuner har brugt de øremærkede penge helt eller delvist på andet end inklusion, kommer ikke bag på Heidi Thamestrup, der er landsformand i Autismeforeningen.
- Det overrasker mig ikke, men jeg synes, det er forskæmmende. Kommunerne forstår ikke, hvor meget det her kommer til at skade børnene på lang sigt, siger hun.
Da inklusionsloven blev indført i 2012, lovede daværende undervisningsminister Christine Antorini (S), at ingen børn ville komme til at lide overlast.
- Men det er jo mishandling af børn, det der foregår lige nu. De penge skulle være brugt til at sikre, at ingen børn lider overlast, som vi var blevet lovet. De kunne bruges på nogle ordentlige miljøer, hvor børn med autisme kunne trives, og på at opkvalificere personalet med viden om autisme, siger hun.
Handler ikke kun om penge
Avisen.dk har spurgt Peter Pannula Toft, hvad KL kan og vil gøre ved, at de 22 kommuner ikke bruger alle inklusions-pengene på skoleområdet. Det har han ikke svaret på. I stedet skriver han:
"En god inklusionsindsats handler ikke kun om penge, men også om den rigtige strategi, kompetent ledelse, kompetenceudvikling og et godt samarbejde lokalt mellem de relevante aktører. KL har netop overtaget formandskabet for det arbejde, der skal følge op på anbefalingerne fra regeringens inklusionseftersyn, og i den sammenhæng vil vi være i dialog med kommunerne om status og behovet for yderligere indsatser."
KL kan ikke oplyse, hvilke kommuner der har svaret, at de ikke bruger inklusionspengene på skoleområdet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.