Sidste år fik de danske folkeskoler rekordmange påbud for vold og trusler mod lærerne.
Men lærerne og deres arbejdsgivere i kommunerne kan ikke blive enige om, hvad der er årsag til denne vold, og dermed hvordan man kan komme den til livs.
Volden mod lærerne skyldes især en kulturel udvikling, hvor børn og unge generelt bliver mere voldelige, mener Michael Ziegler (K), der er formand for Kommunernes Landsforenings Løn- og Personaleudvalg og dermed den, der har det øverste ansvar for lærernes arbejdsforhold.
Danmarks Lærerforening peger modsat på inklusionen af elever med særlige behov i de almindelige folkeskoleklasser som hovedårsag til de mange voldsepisoder.
Antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet på grund af vold er steget til 74 reaktion i 2016 fra 39 reaktioner i 2012, hvor det politisk blev besluttet at inkludere børn med særlige behov i folkeskolen i stedet for at give dem specialtilbud.
- Vi har ikke tid og ressourcer nok til at give eleverne den rette støtte. Det er en ekstremt ulykkelig situation for begge parter, for der er jo ikke nogen børn, der gerne vil slå deres lærer. De reagerer i fortvivlelse og afmagt, siger Dorte Lange, der er næstformand i Danmarks Lærerforening.
Hun understreger, at lærerne meget gerne vil inkludere børn med særlige behov i folkeskolen, men at de ikke oplever, at der er fulgt ressourcer nok med til at kunne give børnene den rette støtte.
Hver andet påbud skyldes inklusion
Avisen.dk har fået aktindsigt i de tilsynsrapporter, som Arbejdstilsynet har lavet i forbindelse med, at de har givet skolerne påbud. Heraf fremgår det, at 22 af de 47 påbud, der er givet i 2016, drejer sig om almindelige skoleklasser. De resterende 25 påbud omhandler specialklasser eller deciderede inklusionsklasser ude på folkeskolerne.
I halvdelen af de 22 påbud, som er givet til almindelige skoleklasser, forklarer lærerne og skolelederne, at voldsepisoderne udspringer af, at de har svært ved at inkludere de mange børn med særlige behov og diagnoser som ADHD, autisme og Tourette Syndrom.
"Der arbejdes med inklusionselever / svære elever og elever med sociale problematikker i indskolingen. Der er arbejdssituationer, hvor de ansætte udsættes for vold, herunder fysisk vold som spark, slag og spyt," står der i en af rapporterne. Og i en anden:
"De ansatte har ikke en oplevelse af at vær klædt på til elever med psykiatriske lidelser og vanskeligheder, og at de i situationer med udadreagerende adfærd ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan det forventes at de håndterer situationerne."
På en af skolerne er der fem til syv elever i hver klasse med særlige behov på grund af diagnoser som ADHD, Aspergers, Autisme, Tourette Syndrom. En anden skole fortæller, at en femtedel af eleverne har udfordringer, herunder diagnoser som ADHD, Autisme, Aspergers.
I en af tilsynsrapporterne har skolens ledelse tilføjet, at skolen har fire lærere, der arbejder med adfærd, kontakt og trivsel.
"De arbejder med de særligt udfordrende børn, dels arbejder de præventivt i udvalgte klasser. Det er ikke muligt tidsmæssigt at nå omkring alle klasser og en større ressource på dette felt ville være ønskeligt."
På en anden skole oplyser medarbejderne, at det er svær at finde mulighed for at mødes omkring udredning af svage elever.
"Relationelt arbejde i inklusion forsømmes. Det samme gør tilpasset undervisning," står der i tilsynsrapporten.
I den anden halvdel af påbuddene, hvor der ikke nævnes elever med diagnoser, peger lærere og skoleledelse på, at der er mange elever på skolen med sociale problemer, misbrug i hjemmet og omsorgssvigt.
Læs hele Avisen.dk' tema om vold mod folkeskolelærere her.