Sangerinden Marie Carmen Koppel havde netop kørt sin datter i skole og var tilbage i deres lejlighed. Hun havde det elendigt. var svimmel, havde kvalme og så følte hun sig sært ved siden af sig selv.
Helt tilfældigt kommer hendes nye pr-agent forbi. Og heldigvis for det. For mens hun er der, begynder Marie at tale sort og fable løs om, at hun bare gerne vil ind og sove. Og da er det så, at hun kollapser nærmest i armene på sin pr-agent.
TV 2s korrespondent Simi Jan lider af sygdom de færreste kender til, men som hver 10. kvinde lider af. På søndag.dk fortæller hun om sin sygdom
Det husker hun ikke selv. Hun husker i glimt ambulancen. Husker, at hun på et tidspunkt får øje på sin far og sin bror, som står gravalvorlige ved fodenden af hendes hospitalsseng.
Hun husker sin søster, som sidder ved hovedgærdet og tålmodigt bliver siddende time efter time og bare gentager: 'Det bliver godt om lidt. Du får det så godt om lidt'. Og hun gør det så vedholdende, at Marie nu her bagefter er overbevist om, at søsterens budskab også nåede hende, selv i den tid hvor hun ikke var ved bevidsthed.
Dør jeg?
Hun husker også nogle af de vågne øjeblikke. Husker, at hun spørger sin mor: 'Dør jeg?', og hvordan hendes mor blidt og beroligende svarer: 'Det bliver godt lige om lidt, lille skat'.
Det er to år siden Marie Carmen Koppel blev indlagt med hvad der skulle vise sig at være en syreforgiftning, også kaldet diabetisk ketoacidose. Det er en livstruende tilstand, som kan opstå akut hos mennesker med insulinkrævende diabetes.
Marie Carmen Koppel havde ikke diabetes. Eller rettere: Det vidste hun ikke, at hun havde, før den morgen.
– Det viste sig, at jeg havde en uopdaget diabetes, ikke den såkaldte gammelmandssukkersyge, men den autoimmune diabetes 1. Og det kom pludseligt. Bare en måned efter de første symptomer, som jeg ikke vidste, hvad var, siger hun til SØNDAG og fortsætter:
–Det er en autoimmun sygdom, og ret så tankevækkende har min mor sclerose, som også er en autoimmun sygdom, og jeg har siden forstået, at man tit ser de to kombinationer i samme familie, siger hun.
Musical-sangerinden Maria Lucia om at miste sin far: Det var kaos og ren overlevelse. Det fortæller hun om på søndag.dk
Diagnosen forklarede alle symptomerne
Med diagnosen gav det mening, hvordan hun havde haft det i tiden op til det, der skete.
– Jeg havde haft en masse forskellige symptomer, som kom og gik. Men jeg skubbede det fra mig og tænkte, at det nok skyldtes, at jeg var stresset, at jeg ikke sov så godt, og at det nok var, fordi jeg ikke sov, at jeg pludselig mistede appetitten, og at det sikkert hang sammen med, at jeg var holdt op med at ryge, at jeg syntes, alting med ét lugtede så mærkeligt. Men det var altså den syreforgiftning, der voksede rigtig hurtigt og hobede sig op i min krop.
Og heldigvis så fik hun det godt igen. Men diagnosen har betydet at hendes liv har taget en vending. Der er ting, der aldrig bliver, som de var. Hun har fået en diagnose, som hun skal finde ud af at leve med resten af livet. Men hun er her.
Synger om at være tæt på at dø og få livet tilbage
Lige om lidt udsender hun et nyt album, som hun har givet titlen 'Heal my wounded heart', hvor hun blandt andet synger om det, der skete den morgen, og om det, der kommer bagefter, når man har været tæt på døden og får livet tilbage.
– Man bliver rystet i sin grundvold, når man oplever noget, der er så alvorligt, og det er en lang proces at finde tilbage og finde sit nye ståsted i livet. Jeg kan godt se, at der er andre, der oplever det anderledes. Jeg synes tit, jeg i tv og blade ser folk fortælle om, at de har været syge og ved at dø, men hvordan det har lært dem det og det, og nu er deres liv meget bedre end før. Det er bare ikke den proces, jeg oplever, siger hun og fortsætter:
– Jeg synes ikke, det er helt så nemt. Jeg har stillet mig selv alle mulige eksistentielle spørgsmål. Hvad skal mit liv indeholde? Hvad er det egentlig, der gør mig glad? Hvad er det, jeg skal, som er godt for mig?
– Og det at være del af en kreativ proces, som det er at lave musik, gør mig bare sindssygt glad, fandt jeg ud af. Derfor føltes det også så rigtigt at lave et album, der naturligt er farvet af det, jeg har oplevet og er midt i, siger Marie Carmen Koppel.
Af SØNDAG, redigeret af webredaktionen, SØNDAG/NewsDesk, Aller Media