Der er nu gået godt og vel en måned siden, at jeg i spalterne her bekendtgjorde, at jeg ville løbe en maraton. Og lad mig sige det lige ud. Denne mandag har jeg dårlig samvittighed – for første gang vel at mærke. For det startede meget godt. Jeg trodsede både vintervejr og skiftende arbejdstider og løb i knæhøj sne (næsten) og sent om aften, hvis det skulle være.

I starten var det min egen træningsplan, jeg fulgte, godt hjulpet på vej af gode råd fra læserne på min blog. Men sidste søndag kom så den toptunede og personlige træningsplan fra min tour-guide, Brian Dåsbjerg, der har lovet at give min træning et professionelt snit. Fint, tænkte jeg. Nu skruer vi op for kadencen. Sådan gik det desværre ikke.

Et stykke vej endnu

Jeg vil spare jer for en stribe dårlige undskyldninger, som indebærer dårligt vejr og for meget arbejde, og i stedet for gå direkte til problemløsningen. For det, der skete, var, at jeg blot nåede 20 minutters løb og et enkelt indendørs fodboldstævne i løbet af sidste uge. Og at dømme efter mine lungers ringe beskaffenhed efter fem minutters intensiv boldjagt indenfor, så er der stadig et stykke til Maratonformen indfinder sig. Men det vigtigste er at undgå panik, fortæller Brian Dåsbjerg.

»Selvfølgelig er det ikke optimalt, at der er smuttet en uge, men man skal ikke begynde at træne dobbelt så meget ugen efter, for det får man bare skader af,« forklarer Brian Dåsbjerg til min store lettelse, og siger, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed, for der er jo alligevel ikke noget at gøre ved det nu.

Nye forhindringer

Ryger der en uge ud af trænings-kalenderen, kan man til gengæld godt skrue lidt op for træningen ved at forlænge løbeturene med fem til ti minutter eller supplere med cykling eller svømning de dage, der ellers er træningsfri.

»Cykling og svømning har den fordel, at man undgår de der hårde stød op igennem hele kroppen, som man får, når man løber. Så hvis man vil træne lidt mere, skal man lade være at skrue for meget op for løbet,« siger Brian Dåsbjerg. Så vel ovre min første frustration og fuld af gå-på-mod, må jeg desværre konstatere, at den næste store stopklods på min vej tårner sig op forude.

Om to uger går turen til Madrid sammen med en flok venner, for at se fodboldkampen Danmark mod Spanien, og min store frygt er, at det bliver fire dage uden løb, og jeg tænker, at jeg ikke er den eneste løbeentusiast, der har planlagt en lille afstikker i løbet af foråret. Men selvom man ikke har tænkt sig at løbe, så skal skoene med alligevel.

»Det kan godt være, at du ikke synes, at du har tiden, men løbesko fylder ikke meget, så tag dem med, og hvis chancen byder sig, så tag lige en halv time, og lad være at få dårlig samvittighed, hvis du ikke når at løbe,« fortæller Brian Dåsbjerg, der i øvrigt mener, at det kan være en god, anderledes måde at få set nogle ting på. Så hvis der er ting i Madrid, du mener skal opleves til fods i forpustet tilstand, så giv mig et praj på min blog. Her kan man også læse hele løbeprogrammet og bruge det, hvis man har lyst.