For voldsom ekspansion og manglende mulighed for at få finansieret en redningsplan er ifølge bestyrelsesformand Johan Blach Petersen baggrunden for, at Engsø Gruppen A/S har måttet bede om rekonstruktion og samtidig begære tre datterselskaber konkurs.
Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Vi har de seneste tre uger arbejdet i døgndrift på en redningsplan og havde skabt et realistisk grundlag for fortsat drift med levedygtige virksomheder. Vi har imidlertid ikke kunnet få finansieringen på plads. Den finansielle sektor, og det gælder både banker og garantiselskaber, har ikke villet give den hjælp i situationen, som vi havde behov for. Den finansielle sektor har været meget tilbageholdende, siden krisen satte ind, og nu oplever vi ydermere en Pihl-effekt. Sektoren er dybt nervøs ved at låne penge til byggebranchen. Jeg forstår det ikke og er brandærgerlig over, at vi ikke har kunnet få finansiering til det vi betragter som en fornuftig og bestemt realitisk fremtidig drift for alle virksomheder, siger Johan Blach Petersen.
Med rekonstruktionen af Engsø Gruppen har selskabet indgivet konkursbegæring for de tre firmaer Skana Entreprise A/S, Engsø Vest A/S og Svend Mortensen A/S. De tre selskaber havde i seneste regnskabsår 2012 tilsammen en omsætning på omkring 300 mio. kroner.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.