Af Niels Holst

En stor del af deltagerne i optøjerne på Nørrebro og Christianshavn i kølvandet på lukningen af Ungdomshuset havde tilsyneladende ekstra god grund til at dække deres ansigter til for ikke at blive genkendt.

Deltagerne talte nemlig en stor gruppe kriminelle dømt for blandt andet vold, trusler og røveri samt en hård kerne af aktivister, der tidligere er dømt for vold mod politiet.

 Det skriver Jyllands-Posten søndag.

Avisen har gennemgået samtlige retsreferater, der viser, at i alt 17 procent af de 171 danskere, som blev stillet for en dommer i de første fire dage efter rydningen, er tidlig­ere dømt for overtrædelser af straf­feloven.

Det er langt flere end i befolkning­en som sådan, hvor 10 procent på et eller andet tidspunkt har fået en dom efter straffeloven.

De tidligere dømte blandt de anholdte kan groft sagt deles op i to grupper:

En hård kerne af aktivister, som i forvejen var dømt for vold mod politiet, forstyrrelse af ro og orden, ulovlig indtrængen og hærværk samt kriminelle dømt for alt fra vold, og trusler til røveri eller narkotikaforbrydelser.

- Det var et usædvanlig stort oprør og udviklede sig i et vist omfang til almindelig social uro, som får andre marginaliserede grupper til at gribe chancen, siger sociolog, ph.d. Rene Karpantschof, som forsker i aktivist­- og oprørsbevægelser, til Jyllands-Posten.

Til gengæld var der ikke mange indvandrerdrenge blandt de fremstillede i retten, selvom de ifølge øjenvidner var særdeles aktive i kampen med ordensmagten. Måske skyldes det, at de var bedre til at slippe væk fra politiet.

Avisens gennemgang af retsbøgerne fra de fire dages uroligheder viser også, at det var forkert, når man under urolighederne talte om, at indvandrerdrenge på Nørrebro sluttede sig til kampen mod politiet.