Den hvide varevogn er efterhånden ren igen. Men det har også krævet mange timers arbejde fra morgenstunden.

Lange-Jan plejer at have sin bil parkeret på vejen uden for Christinia. Men under gårsdagens uroligheder havde aktivister overmalet bilen med grafitti. Og det gør ham gal. For det er ikke første gang, det bliver næppe den sidste, og i virkeligheden vil Lange-Jan bare gerne have fred og ro.

- Det koster mig fandme 5.000 kroner hver gang, de gør det her, for bilen skal omlakeres. Jo, vi føler os som gidsler i et politisk spil, og vi føler, at staten har en skjult dagsorden. Men de der sortklædte mennesker med hætter på, som ikke er mere end 15-16 år - de kæmper jo ikke for Christinia, de kæmper for frie steder i Danmark, siger Lange-Jan , der har boet på Christinia siden 1981.

- Det er over halvdelen af mit liv. Og det er det sted, jeg har boet i længst tid. Det var rigtig godt engang, men det er det sgu ikke lige nu, konkluderer Lange-Jan.

Fred og ro

Overalt på Christinia er tirsdag formiddag fred og ro. Beboerne og de altid mange besøgende går stille rundt. Der bliver spillet musik, røget joints, snakket og grint.

I går var stemningen en anden. Nedrivningen af det lille skur Cigarkassen , politiets tilstedeværelse og de voldsomme anholdelser fik i løbet af dagen mange aktivister udefra til at strømme til Christiania. Og mens kampene om aftenen blev udkæmpet på Prinsessegade foran hovedindgangen til fristaden, sad flere af beboerne - som altid - rundt omkring og nød det frie liv så godt de kunne, mens sangen De kan ikke slå os ihjel blev spillet igen og igen fra værtshuset Woodstock.

Og spørger man christianitterne i dag, så er holdningen den samme. De, politikerne og politiet, kan ikke slå dem ihjel - og de får slet ikke lov til det. Men den megen vold og hærværk kunne de sagtens undvære.

De handler i afmagt

- De fjernede jo kun Cigarkassen for at tjekke vores reaktion. Selvfølgelig har volden ikke nogen positiv effekt, og vi er jo imod vold. Men det er jo en form for afmagt. Enten kan man lade stå til eller man kan komme ud med sine frustrationer. Og der var mange unge fra Ungdomshuset, men siden de fjernede det, har de jo ikke haft noget sted at være. Og så ender det jo med hærværk, for der er heller ikke nogen steder at klage, fortæller en flok christianitter, som sidder foran deres hus og nyder solen.

De vil ikke stå frem med navn eller billede, for det er ikke kun tilliden til politiet, der er væk. Det er tilliden til pressen også.

Men selv nogle af aktivisterne fordømmer den hærværk, som igen var på spil i nat.

- Civil ulydighed er nødvendig i situationer som disse. Men der er ingen grund til at kaste molotovcocktails og brænde biler. Det er for dumt, siger en af aktivisterne til Avisen.dk.