Det, der skulle have været en hyggelig aften, endte med besøg fra politiet for en familie i Blåvand.
Det skriver Jydske Vestkysten.
22.42 blev politiet kaldt til Blåvand, hvor en mand opførte sig meget ophidset til en privat juleaften.
Det skulle have været særdeles ubehageligt for børnene i familien, skriver Jydske Vestkysten.
Manden var fuld, men politiet mistænker ham også for at have taget stoffer. En cocktail der viste sig at være så dårlig, at han blev nødt til at komme med på stationen, hvor han sov rusen ud.