Politi formoder, at der er tale om en arbejdsulykke, efter en 45-årig mand er fundet død ved en gylletank.
Den afdøde blev fundet mandag aften liggende under et betonelement på en landejendom ved Østerbygårdsvej i Hovborg.
Det skriver JydskeVestkysten.
Ifølge politiets foreløbige undersøgelser er der tilsyneladende ingen, der har set, hvad der er sket. Men det formodes, at der er tale om en arbejdsulykke.
Arbejdstilsynet skal senere tirsdag klarlægge, hvad der er sket op til ulykken.