En 23-årig mand, der mandag blev anholdt og sigtet for drab på en anden mand i Åbyhøj ved Aarhus, har delvis erkendt sig skyldig i drabet.
Det oplyser lederen af afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Østjyllands Politi, vicepolitiinspektør Claus Danø til Ritzau.
- Han er kommet med en delvis erkendelse, siger Claus Danø.
Ofret er tirsdag endnu ikke endeligt identificeret. Identifikationen skal blandt andet ske ved hjælp af fingeraftryk, som skal sendes til København til analyse.
Claus Danø ønsker ikke at fortælle noget om ofret og om hans relation til den formodede gerningsmand, før den 23-årige er fremstillet i grundlovsforhør. Det sker i Retten i Aarhus tirsdag formiddag, og her vil politiet kræve manden varetægtsfængslet.
Den 23-årige kommer fra Aarhus og er ikke kendt af politiet for "noget nævneværdigt".
Det var den 23-årige selv, der midt på eftermiddagen mandag henvendte sig til politiet og fortalte, at en mand var stukket ned i en lejlighed i Åbyhøj.
Politiet rykkede ud til lejligheden, hvor politifolkene fandt en mand, der var blevet dræbt med flere knivstik.
Vicepolitiinspektøren venter lukkede døre i grundlovsforhøret, og derfor er det begrænset med oplysninger om motivet til forbrydelsen og om det gerningsvåben, der blev brugt ved det voldsomme drab.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.