Sevillas topscorer i sidste sæson, Alvaro Negredo, vil sandsynligvis skifte til Manchester City i de kommende timer.
Negredos nuværende arbejdsgiver bekræfter, at handlen er lige oppe over.
- Vi er tæt på at lukke en handel med Manchester City. Der er kun nogle få løse ender, der skal styr på.
- Hvis alt går som planlagt, så vil alle papirer bliver underskrevet senere i dag (onsdag), og vi vil sige farvel til ham i eftermiddag, siger Sevillas præsident Jose Maria del Nido på en pressekonference.
Den 27-årige spanske landsholdsangriber får masser af roser med på vejen.
- Manchester City køber en fremragende spiller, der blev spansk topscorer i den spanske liga, siger præsidenten med henvisning til Negredos 25 mål i sidste sæson.
Sevilla-præsidenten oplyser, at City vil betale millioner for angriberen. Britiske medier vurderer, at den tidligere engelske mesterklub vil betale 28 millioner euro svarende til 210 millioner kroner.
/ritzau/