For de fleste danskere er der stadig et velfærdssamfund. Men det er et samfund, hvor vi lader for mange sejle i deres egen sø, og hvor solidariteten har lidt et knæk. Det mener Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.
I et interview med Ugebrevet A4 langede han i denne uge ud efter de politiske indgreb, der har gjort økonomien anstrengt for en række borgere. Indførelsen af kontanthjælpsloftet, 225-timer-reglenen og integrationsydelsen er et symptom på, at solidariteten med de svage er gået fløjten blandt magthaverne, mener han.
- Vores velfærdssamfund burde være kendetegnet ved ikke kun at være for dem, der har deres på det tørre, men at være kendetegnet ved, at man tager hånd om mennesker, der har det vanskeligt, siger Jann Sjursen til Ugebrevet A4.
Spørger man velfærdsforsker Christian Albrekt Larsen, så har Sjursen en pointe.
- Jann Sjursen har ret i, at der er et opbrud i solidariteten, fordi den bliver udfordret af kontanthjælpsloftet, lavere integrationsydelse, reduktionen af dagpenge og indekseringen af ydelser med skattereformen fra 2016 og frem, hvor vi ikke længere følger lønudviklingen som i gamle dage. Så han har ret i, at det der system, der var så herligt for de fattige, bliver udfordret, siger Christian Albrekt Larsen, der er professor i komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet.
- Men det er landets politikere, der har mistet solidaritet. Det her er reformer, der er lavet fra toppen. Spørgeskemaundersøgelser om solidaritet blandt befolkningen viser ikke tegn på mindre solidaritet. Opbakningen til velfærdsstaten er stigende, understreger han.
Jann Sjursen har da også noteret sig en solidaritet i befolkningen.
- Der sker holdningsmæssige ændringer, men danskerne tager heldigvis ansvar for mennesker, der har det svært. Det kan man også se i forhold til, hvor mange der engagerer sig i frivilligt arbejde og Venligboerne og Næstehjælperne, siger Jann Sjursen.
"Bedst at sikkerhedsnet griber alle"
Velfærdsforsker Christian Albrekt Larsen mener dog ikke, at man bør ønske sig en revolution og et samfund, hvor det udelukkende er de svageste, der får hjælp.
- Vores velfærdsstat er ikke primært rettet imod de værst stillede grupper. Det er et dilemma i velfærdsdebatten og har altid irriteret folk med et stort socialpolitisk hjerte, hvorfor man giver til alle i stedet for at målrette til de fattigste. Men man skal passe på, hvad man ønsker sig. Velfærd til de fattige, bliver til fattig velfærd. De steder, hvor man prøver at kanalisere al velfærden til de fattigste, er det svært at skabe politisk opbakning til det, siger han.
Han minder om, at eksempelvis sundhedsvæsenet er målrettet hele Danmark. Alle - også dem Jann Sjursen er bekymret for – får tilbudt den samme kræftbehandling.
- Det er funktionelt på den lange bane, at vi ikke kun koncentrerer os om de fattige grupper. Tværtimod handler det om at få de fattige grupper ind i de ydelser, som alle får, for det holder standarden og servicen på ydelserne.
- Danmark er et af de lande, der har forsøgt sig længst med både at give til alle og samtidig give noget mere til de fattigste. Hvis jeg skulle være i bunden af samfundet, ville jeg stadig helst være det i de nordiske lande, erklærer Christian Albrekt Larsen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.