Godt nok bliver de ikke afstraffet rent fysisk. Men i overført betydning bliver kontanthjælpsmodtagere sat i en gabestok. Det mener Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.
- Kontanthjælpsmodtagere bliver sat i en gabestok i den forstand, at man rammer dem på deres primære forsørgelsesgrundlag. Udsatte borgere bliver ramt dobbelt, fordi de slås med mange ting i livet, og ikke længere er sikret et ordentligt forsørgelsesgrundlag, siger Jann Sjursen i et stort interview med Ugebrevet A4.
For lavt til loftet
Ugebrevet A4 har bedt Jann Sjursen tage temperaturen på det sociale område efter indførelsen af de meget omtalte nye kontanthjælpsregler og integrationsydelsen.
Siden 1. september 2015 har udlændinge, som kommer hertil, skulle have integrationsydelse, der svarer til SU-niveau. Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen trådte i kraft 1. april sidste år og fik virkning seks måneder senere.
Efter mere end et år med integrationsydelsen og 10 måneder med det forkætrede loft, som 34.094 danskere ifølge tal fra februar lever under, gør Jann Sjursen status. Og han er klar i mælet. Kontanthjælpsloftet skal afskaffes.
- Der er på mange måder blevet for lavt til loftet både økonomisk for mange kontanthjælpsmodtagere, men der er faktisk også blevet alt for lavt til loftet - og tangerer lidt iltsvind - i forhold til den måde, som vi taler om udsatte borgeres problemer, pointerer han.
"Det er uværdigt, at man taler mennesker ud af fællesskabet ved at insinuere, at de nok er lidt dovne og bare kunne tage sig sammen og tage et arbejde"
Ifølge Sjursen bliver flere af de borgere og familier, som "rammes voldsomt på pengepungen", ekskluderet fra resten af samfundet.
- Det er uværdigt, når man helt konkret afsporer menneskers liv, fordi de mister et robust forsørgelsesgrundlag. Det er desuden uværdigt, at man taler mennesker ud af fællesskabet ved at insinuere, at de nok er lidt dovne og bare kunne tage sig sammen og tage et arbejde, siger han.
Et ægtepar med to børn, hvor begge er på kontanthjælp, modtager efter indførelsen af loftet årligt 405.200 kroner i samlede offentlige ydelser.
Det svarer til, at de får udbetalt 23.600 kroner efter skat om måneden, oplyser Beskæftigelsesministeriet. Om det er et rimeligt beløb, findes der ikke et entydigt svar på, mener Jann Sjursen.
Ifølge ham kan nogle mennesker leve på en sten uden at føle sig fattige, mens andre, der lever for det samme, føler sig vældigt økonomisk presset, fordi de ikke har styr på deres økonomi.
Men når du peger på, at nogle kan få det til at løbe rundt, handler det så ikke om, at dem, der ikke kan, skal blive bedre til at lægge et budget?
- Jo, det skal de da bestemt også. Men det er en illusion at tro, at man lever et liv i sus og dus på kontanthjælp. De tider er ovre. En ydelse som integrationsydelsen er simpelthen så lav, at den kaster folk direkte ud i fattigdom. Det skaber en enorm usikkerhed for flygtninge og folk, der er på integrationsydelse, at de skal leve for meget lidt. Det er integrationsmæssigt helt godnat, siger han.
Faren er ikke drevet over
Før kontanthjælpsloftet trådte i kraft i oktober sidste år, var Jann Sjursen en af dem, der som blandt andet boligforeninger og kommuner råbte højt om, at de reducerede ydelser ville sætte flere familier på gaden.
Det er foreløbigt ikke sket. Jann Sjursen erkender, at han tog fejl, men afviser, at der blev pisket en stemning op. Mange kommuner og boligselskaber gjorde en ekstraordinær indsats for at holde hånden under de mest udsatte, pointerer han.
- De sagde, at det her kan få så store konsekvenser, at vi bliver nødt til at rådgive borgere, som kan komme tæt på en udsættelse, siger han.
Men faren er sandsynligvis ikke drevet over, og det vil fortsat kræve en stor indsats, hvis der ikke er flere, der skal gå fra hus og hjem, forudser Jann Sjursen.
- Flere kommuner har krævet mulighed for at give ekstraordinært tilskud til huslejen, og det er jo symptom på, at kommunerne godt er klar over, at den er gal, siger han.