En efterårsdag i oktober sidste år blev 34-årige Rasmus Øhlenschlæger sprængt til atomer på sit lille chefredaktørkontor i København. Og verden faldt ned.

Efter et rutinetjek hos lægen havde hans kun 28-årige kæreste Signe Holme lige fået konstateret livmoderhalskræft.

Han var bange. Hun var bange og fik det i øvrigt elendigt af de mange hormonbehandlinger.

»Hun blev slået helt ud med hede- og kuldeture, opkast og de vildeste humørsvingninger, der får PMS til at blegne. Hun kunne blive helt tosset,« fortæller Rasmus Øhlenschlæger, der hurtigt fik samlet sine atomer sammen.

For som de fleste mænd ville han gerne handle, hjælpe alt det han kunne. Men det gik helt galt.

»Jeg forsøgte at opmuntre hende ved at sige, at det nok skulle gå i orden og tilbød hende hele tiden, at jeg kunne holde en dag fri, købe medicin, lave mad, hente vand og tage med til lægen for at stille alle de kritiske spørgsmål om behandlingsformer og tidshorisonter, men det prellede fuldstændigt af på hende,« forklarer Rasmus Øhlenschlæger.

Opdraget til at handle

På Rigshospitalet oplever chefpsykolog Svend Aage Madsen ofte par, der har svært ved at hjælpe hinanden, når kvinden bliver alvorligt syg.

»Det her sker for mange mænd. Det er et helt gennemgående problem, at mænd har ualmindeligt svært ved at tilsidesætte deres egne behov for at kunne handle sig ud af angst og smerte. Det er de nemlig opdraget til, men sådan tænker kvinder slet ikke. De vil gerne tale om følelserne og kan blive i elendigheden i lang tid,« siger Svend Aage Madsen

Signe Holme ønskede også noget helt andet af Rasmus Øhlenschlæger end det, han kunne give.

»Hun sagde, at hun bare ville have, at jeg skulle være der og vise omsorg, men det kunne jeg slet ikke finde ud af, bare at være sådan en ballon, der skulle svæve rundt i lejligheden. Og det udløste selvfølgelig en masse dumme skænderier og var meget frustrende,« siger Rasmus Øhlenschlæger.

Drop handlingsplanen

Svend Aage Madsen opfordrer mænd til at blive ved med at handle, fordi det giver en masse positiv fremdrift, men på en anden måde end de er vant til.

»Vi mænd skal ikke spørge så meget om, hvad kvinder vil have i håb om, at det også tilfredsstiller vores egne behov. Det gør dem bare usikre. Vi skal gøre noget på kvindens betingelser. De fleste kvinder vil blive lykkelige, hvis vi bare handler ved at fortælle, at vi bliver hjemme for at lave te eller gulerodssuppe. Der skal simpelthen ikke være en større handlingsplan, men tid til at snakke,« mener Svend Aage Madsen.

I dag er Signe Holme ude af kræftbehandlingerne, og lægerne ser meget positivt på hendes mulighed for at blive helt rask. Og Rasmus Øhlenschlæger tvivler stadig på, hvad han egentlig har lært af krisen.

»Jeg er blevet opmærksom på, hvor forskellige vi egentlig er, og hvor der kan opstå en konflikt mellem os, men jeg synes stadig, det er svært at forstå, hvad hun egentlig vil have, når hun siger, at jeg bare skal være der. Det er ikke særligt konkret.«