Det er ikke kun kvinder, der ryger, som får små børn. Også kvinder, der ikke drikker komælk mens de er gravide, er i stor risiko for at få børn, som vejer for lidt.

Sådan lyder et af resultaterne fra den omfattende undersøgelse Bedre Sundhed for Mor og Barn , som Sundhedsstyrelsen står bag.

Mere end 50.000 mor og barn par har deltaget i undersøgelsen, der som en af de første påviser en sammenhæng mellem gravides kostindtag og børnenes udvikling og sundhed.

»I gennemsnit drikker de gravide omkring tre glas mælk om dagen. Og de får overvejende børn, som vejer, hvad de skal, i forhold til hvornår de er født. Men de kvinder, som ikke drikker mælk, har en fordoblet risiko for at føde et barn, som er for lille,« siger professor Sjurdur F. Olsen, leder af kostundersøgelserne.

100 kritiske gram

Gennemsnitligt vejer børn af mødre, som ikke drikker mælk 100 gram for lidt. Og netop de 100 gram kan rykke nogle af børnene så langt ned i vægt, at de rammer den kritiske grænse på 2.500 gram. Børn med så lav en fødselsvægt har større risiko end nomalvægtige for at starte livet på en neonatalafdeling – et særligt hospitalsafsnit for nyfødte.

»Typisk har de problemer med at holde blodsukkeret oppe. De kan ikke spise selv, og har svært ved at holde varmen. Så de bliver indlagt på neonatal, skal have sondemad og ligge i kuvøse,« fortæller overlæge på Hvidovre Hospitals børneafdeling, Klaus Børch.

Han understreger dog, at mange børn fødes med en lavere vægt, end de burde have, uden at det giver problemer.

»Hvis barnet skulle have vejet 3.500 gram, og kun vejer 3.300 gram, betyder det ikke noget. Men hvis barnet i forvejen er lille, så kan det have stor betydning, hvis det mangler de 200 gram,« siger han.

Årsag er ukendt

Også børnenes længde, hovedomfang og omfang omkring maven bliver større blandt mælkedrikkerne, ligesom moderkagens vægt er højere.

Men hvad årsagen er, står endnu uklart for forskerne. Derfor vil de ikke fare ud med særlige anbefalinger til gravide om, hvor meget mælk de bør drikke.

»En af forklaringerne kan være, at der er mange vigtige indholdsstoffer i mælk. For eksempel kalk. Det kan også være visse proteiner i mælken, som har en vækstfremmende virkning på fosteret. En anden, mere kontroversiel teori, er, at moderne fremstillingsmetoder af mælk får mælken til at indeholde små mængder af hormoner – østrogen – som kan tænkes at stimulere fosterets vækst,« siger Sjurdur F. Olsen, som mener, at der fortsat bør forskes bør fortsætte sin søgen på svaret.