- Folk orker snart ikke mere, og det her var ligesom dråben, som fik bægeret til at flyde over. Det er den ene forringelse efter den anden uden at få noget igen.

Mads Fløe Holm er fuldmægtig i Ankestyrelsen og tillidsrepræsentant for AC’erne i København.

Modsat de universitetsansatte har de ansatte i Ankestyrelsen under det tidligere Social-og Indenrigsministerium allerede fået opsagt kutymerne om betalt fri ved jul, nytår og grundlovsdag samt ved eget bryllup, flytning m.m.

Mads Fløe Holm fortæller, at der er en dårlig stemning i styrelsen og en stor udskiftning af medarbejdere. I de sidste år har der ifølge ham været en tendens i staten til at udnytte hullerne i overenskomsten og gøre brug af ledelsesretten i stedet for at søge samarbejdet.

Læs også:

Ansatte efter social dumping-dom til staten: "De stikker en kniv i ryggen på os"

Tvungen udflytning

Det startede med tvungen udflytning af arbejdspladser til Aalborg, en opsigelse af arbejdstidsaftaler og nu det her med kutymedagene.

Mads Fløe Holm er også formand for Statssektorudvalget i Djøf og med i Djøf Offentligs bestyrelse, og derfor meget ærgerlig over, at en voldgiftsafgørelse nu siger, at SKAT (og dermed også Social- og Indenrigsministeriet) var i sin gode ret til at opsige dagene ensidigt.

- Men fordi man har ret til at gøre noget, behøver man jo ikke. Man kan tale med organisationerne og aftale sig ud af det. Det giver bare et bedre arbejdsklima, siger Mads Fløe Holm.

"Hvis stramningerne fortsætter, tror jeg, at vi bliver mindre fleksible og mindre villige til at bruge vores søndage på at arbejde og vil i stedet hellere tilbringe den med familie og venner"

Selv mærker han allerede en manglende motivation blandt medarbejderne.

- Jeg arbejder ofte om søndagen for at få noget færdigt til om mandagen, og det ved jeg også, at der er mange andre, der er nødt til. Hvis stramningerne fortsætter, tror jeg, at vi bliver mindre fleksible og mindre villige til at bruge vores søndage på at arbejde og vil i stedet hellere tilbringe den med familie og venner, siger han.

Hvad bliver det næste?
At miste fridagene efterlod medarbejderne rystede, men også bekymrede for fremtiden.

 - Vi lever i en daglig frygt for, hvad det næste Moderniseringsstyrelsen eller departementschefen mon finder på. Man forsøger hele tiden at presse mere og mere ud af medarbejderne, hvor vi skal præstere mere og mere og under mindre fleksible forhold, siger Mads Fløe Holm.

Læs også:

Chikane, social dumping og kutymefridage: Derfor er der krig mellem Løhde og de ansatte

Særligt er man bekymret for, at staten i et stigende omgang vil udnytte den såkaldte ‘rådighedhedsforpligtelse’, som ikke bør bruges til permanent ekstraarbejde eller til systematisk at forlænge kontortiden, men primært til perioder med spidsbelastning. Det er de små ting hele tiden, der tegner for en klar tendens, forklarer Mads Fløe Holm.

- Og jeg forstår simpelthen ikke, at man ud fra så simpelt og naivt et regnestykke kan beslutte at inddrage feriedagene. I stedet burde man prøve at få tilfredse og motiverede medarbejdere, der gerne vil yde lidt ekstra for deres arbejdsplads, og som leverer et bedre produkt, siger han.

Flere medarbejdere melder allerede nu tilbage, at de gerne vil have dagene med som krav i overenskomstforhandlingerne 2018.

- Men det ville være en stor udfordring, for de tre fridage vil blive vanvittigt dyre, og det kan næsten betyde, at vi risikerer at få små generelle lønstigninger i næste overenskomstperiode, siger Mads Fløe Holm.

Læs også:

Ministerium strammer: Slut med at gå til læge i arbejdstiden