Ansatte under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kan nu ikke længere gå til lægen i arbejdstiden.
Nye retningslinjer fra ministeriet, hvor Venstre-manden Lars Chr. Lilleholt er minister, fastslår, at det er slut med tjenestefri med løn ved rutinemæssige læge- og tandlægebesøg.
Medarbejderne har fået besked på, at de så vidt muligt skal aflægge lægebesøgene uden for arbejdstiden eller tilrettelægge dem som led i deres fleksible arbejdstid.
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, mener, at de nye retningslinjer er udtryk for, at ministeriet går i meget små sko.
Hun repræsenterer blandt andre biologer, geologer, fysikere og matematikere i ministeriets styrelser og mener, at de skærpede regler er i tråd med sagen om de såkaldte kutymefridage. Det drejer sig om juleaftensdag, nytårsaftensdag og Grundlovsdag - som et andet ministerium, Skatteministeriet, sidste år gjorde til arbejdsdage for sine ansatte.
Hvad bliver det næste?
Ligesom det var tilfældet med kutymefridagene, har friheden til kunne gå til læge i arbejdstiden ikke været del af overenskomsten, men en rettighed, som medarbejdere har nydt godt af i mange år.
- De nye retningslinjer kommer oven i alle de andre rettigheder, større som mindre, som man har haft, men som også er væk. Vi oplever, at Moderniseringsstyrelsen (Styrelsen under Finansministeriet, som skal modernisere de offentlige overenskomster og skabe en bedre offentlig økonomistyring, red.) udstikker ordrer om, at alt hvad der kan spares, skal spares. Det går ud over arbejdsmiljøet og arbejdsglæden og gør, at folk er på vagt og tænker, hvad der nu bliver det næste, siger Camilla Gregersen.
Magistrenes formand advarer dog mod at tro, at det nødvendigvis fører til besparelser, at man svinger sparekniven så ihærdigt på det offentlige område. Når medarbejderne oplever, at arbejdsgiveren er overdrevent nidkær, vil reaktionen meget sandsynligt være, at de også bliver nidkære med deres tid, gør Camilla Gregersen opmærksom på.
Artiklen fortsætter under billedet:
Nye retningslinjer for fravær i forbindelse med lægebesøg er udtryk for, at Energi, Forsynings- og Klimaministeriet gå i meget små sko, mener formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen. Foto: Jacob Nielsen.
Tvivlsom besparelse
Og at det skulle føre til besparelser, når man kun tillader medarbejdere at gå til lægen ved akut sygdom, har hun svært ved at se.
- Et rutinemæssigt lægebesøg kan netop sikre, at små skavanker opdages tidligt og tages i opløbet, så man kan undgå en længere sygemelding. Besparelsen her er desværre udtryk for, at arbejdsgiveren kun har fokus på at spare på den korte bane. Det kan give bagslag og giver formentlig ikke nogen besparelse, mener Camilla Gregersen.
Mia Dall Winther, kontorchef i HR & Jura i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, afviser, at de nye retningslinjer er en spareøvelse.
- Intentionen bag de nye retningslinjer er ikke at opnå besparelser, men et ønske om at ensrette retningslinjerne på tværs af vores ministerium og sikre nogle principper, som er enkle og smidige, og som harmonerer med de arbejdsvilkår, som medarbejderne i øvrigt har, skriver hun i en skriftlig kommentar til Avisen.dk.
Ministeriet vil ikke stille op til et interview, men kun svare på spørgsmål via mail. Avisen.dk har derfor ikke haft mulighed for at stille opfølgende spørgsmål.
Må passe det ind
Det er også en forkert udlægning, at medarbejdere afholdes fra at gå til rutinemæssige læge- og tandlægebesøg i arbejdstiden, mener Mia Dall Winther. Det skal bare passes ind i en fleksibel arbejdstid, så de ansatte i stedet arbejder på andre tidspunkter.
- Medarbejderne må gerne gå til læge og tandlæge i arbejdstiden, og de kan i mange tilfælde få fri med løn til det. Retningslinjerne skal ses i sammenhæng med, at vi har fleksibel arbejdstid og generelt god mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, påpeger hun.
Helt præcist står der i ministeriets retningslinjer, at der kan gives tjenestefri med løn ved konsultationer i genoptrænings- eller behandlingsforløb. Det betragtes dog som sygdom og skal registreres sådan. Medarbejderne opfordres til at til at tilrettelægge konsultationerne uden for arbejdstiden eller i hvert fald til mindst mulig gene for arbejdsstedet.
Fokus på sygefravær
Derimod gives der ifølge retningslinjerne ikke tjenestefri med løn til rutinemæssige læge- og tandlægebesøg, for eksempel blodprøver, vaccinationer og receptforlængelser. Heller ikke til ikke-lægeordineret behandling. Også her henstilles det til medarbejderne, at de så vidt muligt planlægger sådanne lægebesøg uden for arbejdstiden eller tilrettelægger besøgene som en del af deres fleksible arbejdstilrettelæggelse.
Maria Dall Winther deler ikke Camilla Gregersens bekymring for, at de nye retningslinjer vil modvirke, at små skavanker opdages tidligt og tages i opløbet, så man kan undgå længere sygemelding.
- Det har aldrig været hensigten, at retningslinjerne skal stå i vejen for, at medarbejderne kan gå til lægen og få undersøgt skavanker eller andre sygdomstegn, og det mener jeg også, at retningslinjerne giver mulighed for. Vi har i øvrigt stort fokus på medarbejdernes trivsel og følger løbende med i medarbejdernes sygefravær for at være på forkant med optakter til eventuelle længevarende sygdomsforløb, skriver hun.
Aftaler gennemgås med tættekam
Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Laust Høgedahl forsker aktuelt i, hvordan moderniseringspolitikken påvirker aftalesystemet på det offentlige område. Herunder også personalegoder som eksempelvis kutymefridagene, der har ligget uden for det formelle aftalesystem. Indskrænkningen af retten til lægebesøg i Energiministeriet er ny for ham, men overrasker ham ikke.
- Det er en tendens, vi har set de seneste år, hvor mange statslige arbejdsgivere er begyndt at gå deres aftaler igennem med en tættekam for at se, om de kan finde besparelser. Især statslige arbejdsgivere er begyndt at lede efter besparelser i kutymer, som kan være rigtig gamle, men som der ikke er klare aftaler om i overenskomsten. Og hvor der derfor kan være noget at hente, siger han.
Offentlige instanser er pålagt et politisk krav om at skulle spare to procent om året. Og Laust Høgedahl ser ikke noget overraskende i, at man som arbejdsgiver på det offentlige område har fået, hvad han kalder en regnearks-tilgang til personalepolitikken og har gjort løn- og arbejdsvilkår til en integreret del af sin udgiftspolitik.
Det er også de signaler, der kommer fra Moderniseringsstyrelsen, mener forskeren.
Samarbejdet stresstestes
To tredjedele af alle udgifter i den offentlige sektor har med løn og arbejdsforhold at gøre, så det er der, man skal finde pengene, når der ikke kan skrues længere ned for varmen, påpeger han.
Men Laust Høgedahl er ikke i tvivl om, at besparelserne på personaleområdet i alvorlig grad stresstester samarbejdet mellem parterne på det statslige område.
- CFU, forhandlingskartellet som forhandler overenskomster på vegne af lønmodtagerne på det statslige område, valgte jo at trække sig fra alt samarbejde med Moderniseringsstyrelsen tidligt på året, fordi de syntes, at nok var nok. Det drejede sig om tre projekter, der var aftalt ved sidste overenskomstrunde og handlede om samarbejde og arbejdsmiljø. Når ledelsen begynder at fjerne rettigheder, skaber det modstand og kølner samarbejdet mellem parterne. Det er en tydelig konsekvens, siger han.