Det er ikke tilfældigt, når unge får spilleproblemer. Den første undersøgelse af unge danskeres spillevaner viser nemlig, at en stor del af spillerne også har forældre, der spiller for meget.
381 10. klasses elever fra syv skoler i Århus har deltaget i undersøgelsen Problemspil blandt unge . Blandt dem er 7,6 procent problemspillere, eller populært sagt ludomaner. Det er hele 38 procent flere end landsgennemsnittet, som Socialforskningsinstituttet i sommer opgjorde til 0,13 procent af alle voksne.
Bemærkelsesværdigt er det, at de unge, der gambler for meget har problemerne med hjemmefra. Af de 7,6 procent ludomaner angiver 24 procent, at mindst én af deres forældre spiller for meget. Blandt restgruppen er det tal kun fire procent. Altså seks ganges forskel.
- Det viser, at ludomani går i arv. Om det er social eller genetisk arv, ved vi ikke, højst sandsynligt er det et samspil. Men de unge med problemer har i høj grad forældre med problemer, siger undersøgelsens forfatter, Louise Due.
Det kan være ganske risikofyldt, hvis forældre lærer børnene at spille. For jo tidligere man spiller, jo større er risikoen for at blive ludoman.
- Vi kan håbe, at de unge vokser fra det, men faktum er, at jo tidligere man starter, jo større risiko er der for at blive afhængig, siger afdelingsleder for Center for Ludomani i København, Benedicte Ejlers.
Og de unge starter tidligt. Undersøgelsen viser, at de unge gennemsnitligt spiller første gang, når de er 12 år gamle.
- Det er ikke lovligt, men det tyder på, at det er forældrene, der introducerer spil til deres børn, siger Louise Due.
Både Ejlers og Due efterlyser mere forskning og mere oplysning rettet mod de unge.
- Vi har længe vidst, at unge spiller meget, men det er første gang, vi ser, at det er så omfattende. Og stadigvæk ved vi ikke, om det går i sig selv igen - om det er en ungdomsting.
Også oplysende kampagner rettet mod både forældre og unge ville være på sin plads.
- Forældrene tænker ikke på, at der er en fare ved at de unge spiller. Men det er der. Og der er jo ikke mange forældre, der køber øl eller cigaretter til deres børn, siger Louise Due.
Det danske resultat er ikke eneståedne. Tidligere undersøgelser i USA, Canada og i Norge viser også, at ludomani går i arv. Til gengæld ligner de danske unges gambling meget mere de nordamerikanske unges, end det ligner de nordiske. Men da 10. klasse er en lidt speciel gruppe, det måske anderledes, hvis man ser på en hel årgang, mener Louise Due, der er psykolog.
Til gengæld ser det ikke ud som om, der er forskel på, hvilke sociale områder de unge kommer fra.
- Vi har undersøgt både kommunale og privatskoler, skoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, og der er ikke nogen forskel at se, siger Louise Due.