Indholdstilbud fra Videnskab.dk distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
Af: Videnskab.dk
Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark.
Derfor er det vigtigt, at sygdommen opdages så tidligt som muligt, så patienten kan få den rette behandling. Og nu kan der være nye metoder på vej til netop dette, fortæller danske forskere.
I et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature Communications beskriver en dansk forskergruppe, hvordan det er lykkedes dem at spore kræftceller i blodprøver fra kræftpatienter. Det skriver Videnskab.dk
Forskerne udnytter, at kræfttumorer lækker celler, som kaldes cirkulerende tumor-celler – såkaldte CTC’er, til patientens blodbaner.
Tumorcellerne er svære at genkende, men der findes metoder, der kan opspore dem.
For to år siden fandt professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet ud af, at et særligt protein fra en malariaparasit kunne binde sig til kræftceller.
Og nu har samme danske forskergruppe altså udviklet en metode, hvor de ved hjælp af malariaproteinet ved navn VAR2CSA kan se, om der er CTC’er i en blodprøve fra en patient og potentielt opklare, om han eller hun har kræft.
»Vi finder 86 procent af de cancerceller, der er i blodprøven,« siger Mette Ørskov Agerbæk, der er post doc ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og en af førstefortatterne på studiet.
»Vi kan bruge det til at finde stort set alle cancertyper, og vi kan finde dem i selv tidlige stadier. Hvis alt går godt, håber vi i fremtiden at kunne bruge det til at diagnosticere kræft ved hjælp af blodprøver i praksis,« siger hun og fortsætter:
»På nuværende tidspunkt har vi ikke nok kliniske beviser til at gå ud og sige, at vores metode er bedre, men vi viser, at det ser lovende ud. Det skal selvfølgelig testes på mange flere patienter og kontrolgrupper,« siger Mette Ørskov Agerbæk.
Indtil videre ser det ikke ud til, at proteinet VAR2CSA reagerer på andet end cancerceller og moderkageceller.
»Vi finder ingen CTC’er hos raske personer eller personer, der fejler noget andet end kræft,« siger Mette Ørskov Agerbæk.
»Vi har i dette studie ikke fundet CTC’er hos raske personer eller personer, der fejler noget andet end kræft. Derved håber vi, at en CTC-metode baseret på VAR2CSA-proteinet vil være mere specifik end de nuværende metoder,« siger Mette Ørskov Agerbæk
Professor og overlæge ved Aarhus Universitet Peter Hokland, der har forsket i diagnosticering af blodkræft, og som ikke har været en del af studiet, fortæller, at det vil være et meget stort fremskridt at have en generel metode til at spore kræftceller, hvis metoden altså viser sig at virke på mange flere patienter.
»Der er ingen tvivl om, at det er meget stort, hvis det holder. Men det skal testes på mange flere patienter, og de skal følges i et længere forløb. Før det sker, er jeg ikke overbevist,« siger han.
Han lægger især vægt på, at de indledende positive resultater ikke bør overdrives for tidligt af hensyn til patienterne.
»Hver gang der kommer de her overskrifter med nye 'gennembrud', så har vi desperate patienter, der ringer ind og spørger, hvorfor vi ikke kan hjælpe dem med de her nye metoder, som måske ikke er færdigudviklede,« siger han.
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/stort-mysterium-i-orkenen-er-endelig-lost
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/de-flotteste-mikroskopbilleder-kodaedende-havplante-og-flagermusefoster
https://videnskab.dk/krop-sundhed/kvinders-lyst-har-skabt-mandens-store-penis
https://videnskab.dk/krop-sundhed/tidlige-forsoeg-dansk-blodproeve-opdager-stort-set-alle-typer-kraeft
Redaktionel kontakt:
Vibeke Hjortlund
tlf.: +4540507765
e-mail: vh@videnskab.dk
Videnskab.dk