Af Lærke Øland Frederiksen

Det skal være slut med meningsløse ressourceforløb. Hvis der ikke er et reelt udviklingsperspektiv, skal borgeren have førtidspension uden først at være igennem et ressourceforløb. Det er formålet med den ændring af reglerne om førtidspension og fleksjob, som lige nu er ved at blive vedtaget i Folketinget.

Men Dansk Socialrådgiverforening er bekymret for, at lovændringen ikke vil få den helt store betydning i praksis. Og den bekymring bekræfter beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) nu i et svar til Beskæftigelsesudvalget.

"Lidt flere borgere vil blive tilkendt førtidspension uden forudgående ressourceforløb," skriver han i svaret.

Og af lovforslaget fremgår det, at kun 'en mindre andel borgere' vil få en tidligere tilkendelse af førtidspension.

Det skyldes blandt andet, at lovforslaget ikke ændrer på definitionen af, hvornår det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles. Det er en af de bekymringer, som Dansk Socialrådgiverforening har rejst i sit høringssvar. Til Beskæftigelsesudvalget skriver Troels Lund Poulsen:

"Jeg er enig med Dansk Socialrådgiverforening i, at der ikke lempes på formuleringerne om, hvilke borgere som umiddelbart vil være berettiget til førtidspension uden iværksættelse af ressourceforløb."

Præciseringer er ikke gode nok

Som lovgivningen er i dag, kan der tilkendes førtidspension uden ressourceforløb til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af alvorlig udviklingshæmning, personer med alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse. Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at formuleringen bredes ud, så den også kommer til at dække borgere uden realistiske muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet, eksempelvis på grund af en meget lav social funktionsevne efter længerevarende misbrug, et liv med massiv omsorgssvigt, vold eller hjemløshed.

Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, er bekymret for, at disse grupper af borgere fortsat skal igennem lange og udsigtsløse ressourceforløb.

- Vi ved fra praksis, at nogle borgere har en så lav funktionsevne og en langvarig offentlig forsørgelse bag sig, at arbejdsevnen ikke kan udvikles. Her handler det om at forbedre livskvaliteten for den enkelte, siger Majbrit Berlau.

Hun mener ikke, at de fremlagte præciseringer af lovgivningen for alvor vil ændre praksis.

- Disse præciseringer af lovgivningen er ikke nok. Derfor vil vi opretholde presset på politikerne for at få indført lovændringer der sikrer, at borgere der har brug for det, også får førtidspension. Og så er det centralt, at borgerne får ressourceforløb med et ordentligt indhold, og at vi får mulighed for at sætte ind med tidligere ressourceforløb. Det mindsker risikoen for, at det bliver nødvendigt med en førtidspension i sidste ende, siger hun.

Politikerne oversælger lovændring

Cand.jur. og ph.d. Jannie Dyring deler Majbrit Berlaus vurdering af, at lovændringen ikke vil få den store betydning i praksis.

- Politikerne oversælger de her ændringer. Det kommer til at lyde som om, de laver helt om på systemet, men det gør de ikke. Et mindre antal til få tilkendt førtidspension tidligere end ellers. Men man udvider ikke persongruppen, som kan få førtidspension, siger hun.

Jannie Dyring hæfter sig ved, at politikerne forventer, at ændringerne kan klares inden for den eksisterende økonomiske ramme.

- Hvis politikerne ønskede, at flere borgere alt i alt skulle have førtidspension, så kræver det flere lovændringer, end der er lagt op til her, siger hun.

På baggrund af en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob, vil forligspartierne drøfte, om der er brug for flere justeringer end det ændringsforslag, der allerede er fremsat.